IFF Pensionisterne fik fredag udleveret julegaver.
Det skete fra kantinebygningen hos IFF på Tårnvej i Grindsted.
De 10 personer der stod og udleverede julegaverne, havde i gennemsnit 40 års anciennitet som medarbejder hos IFF fortalte Thomas Jensen.
Der var både tidligere og nuværende medarbejdere der delte omkring 350 gaver ud til pensionisterne der har arbejdet i Grindsted.
Det er ikke kun pensionisterne fra Grindsted, men også fra Haderslev og Brabrand der får gaver.
Der er delt ca. 500 gaver ud til medarbejderne – langt de fleste fredag formiddag. Der blev sendt ca. 480 gaver Brabrand, hvor de blev delt ud og 55 til Haderslev.
Det er en årligt tilbagevendende begivenhed, det er jo en god gammel tradition som alle godt kan lide.
Bo Hoeg Olesen der er formand for medarbejderfonden, fortalte at julegaverne var en kombineret gave fra IFF og fra medarbejderfonden. Der var inviteret en del af de tidligere medarbejdere, der sammen med nuværende medarbejdere delte gaver ud. Det er en tradition, og når man har hentet sine gaver mødes man ofte med sine gamle kolleger i kantinen hvor man sidder og får en kop kaffe og hyggesnakker.