Siv Bertelsen vandt mixed-cross i sneen i Odense
Grindsted-løberen Siv Bertelsen, 16, fejrede to sejre i træk ved tredje runde af Dansk Atletiks vinterturnering, Craft Cup i Odense.
Efter DM-guldet hos U18-pigerne i Århus i november sejrede hun denne gang i mixed stafet-cross sammen med en jævnaldrende dreng fra Viborg, efter at de begge på skift havde løbet fire runder på hver en km på snedækket græs med næsten et minut ned til næstbedste par.
I den samlede stilling ligger Siv nr. to individuelt hos U18-pigerne.
Allerede i overmorgen, lørdag, tager hun hul på den korte indendørs sæson ved et 3.000 meter-løb mod stærke seniorer i Skive. Her er målet en personlig rekord indendørs skriver Erik Holme Bertelsen i en pressemeddelelse.