Grindsted Arkivet havde søndag den 28. januar 2024 arrangementet “Tre generationer i Musikkens tegn”.
Ronnie Flyvbjerg Olesen har igennem hele sit liv været aktiv i lokalområdet som udøvende musiker.
Han fortalte om sit liv, sammen med sin far Bjarne Olesen og sin søn Marinus.
Arrangementet foregik i 10. klassecentret på Tinghusgade 14 i det gamle bibliotek.
Der var på forhånd udsolgt til arrangementet hvor 200 kunne deltage.
Arkivleder Karin Berg bød velkommen og fortalte om nogle praktiske ting i forbindelse med arrangementet.
Derefter var Det Ronnie Flyvbjerg Olesen, hans far Bjarne og Ronnies søn Marinus der underholdt publikum søndag eftermiddag.
De tre har alle haft den samme lærer til musik i Filskov,
Bjarne har gået i skole i den bygning hvor Ronnie og familien bor, det er nemlig den gamle skole på Blåhøjvej i Filskov.
Der blev klappet af musikken, de sjove historier og fortællinger der krydrede programmet.
De tre har også spillet musik sammen, allerede mens Marinus var barn, som 9-årig hvor de spillede på Filskov Friplejehjem.
Bjarne fortalte om barndommen, han blev født i 1945 på en ejendom ved Filskov. Han gik i Filskov skole på Blåhøjvej, der hvor Ronnie Olesen i dag bor. Bjarne fik lattermusklerne i gang blandt publikum under fortællingen. Han fortalte også at hans liv jo egentlig gik i fisk – det skulle forstås på den måde at Bjarne har arbejdet med fisk det meste af sit liv, lige med undtagelse af tiden hvor han var soldat i Holstebro. Han har arbejdet med fisk, haft fiskeri og sluttede fiske karrieren af med Grindsted Fiskesø.
Ronnies søn Marinus, er mere eller mindre opflasket med musik, og allerede som barn var han interesseret i musik og instrumenter. Han spiller i LEGOLAND Billund Garden mv. Marinus har også spillet sammen med nogle af de musikere Ronnie har spillet sammen med.
Ronnie selv er professionel musiker og spiller blandt andet i Birthe Kjær’s feel-good band, i Mariehaven og meget mere.
I pausen var der kaffe og kage til de fremmødte. Efter pausen fortsatte de tre generationer med underholdningen.
Klik på de mange billeder i galleriet herunder