Sanders Historiske Hjørne: Kaffe i Danmark – kaffeerstatning og lidt om kafferationering

Sanders Historiske Hjørne

Af Carsten Sander Christensen

Kaffe i Danmark –  kaffeerstatning og lidt om kafferationering

 

Kaffe har en godt 375-årig historie her i Danmark

Kaffe blev introduceret af Frederik 3., og den blev introduceret i de nordiske lande som koffi. Men langt fra alle danskere var bekendte med den velkendte duft af friskbrygget kaffe. I slutningen af 1600-tallet begyndte apotekere i hel riget at sælge kaffe på lokale apoteker. Men til langt op i 1800-tallet var det kun adelen og det bedre borgerskab, der jævnligt drak kaffe. Kaffe blev udskænket til byens borgere på kroer og listige cafeer, hvis de ellers havde råd.

 

’Kartoffelsyndromet’

Dog skal man ikke underkende det man kunne kalde et ’kartoffelsyndrom’. Da kartoffelen kom til Danmark var den ikke særligt vellidt i den almene befolkning. Det ændrede sig jo heldigvist, da befolkningen værdsatte den enorme værdi den lille næringsrige lille knold har for folkesundheden. Måske har det været lidt det samme med kaffen. En begsort varm ramt smagende væske i et krus blandet af en lokal kroejer som ikke havde anelse om et eventuelt blandingsforhold. Og så når man sammenlignede det med den gyldenfarvede søde velsmagende øl. En væsentlig nedsættelse af kaffeprisen samt en bølge af kaffebarer i de større bysamfund efter 1850 var dog med til at implementere kaffe i danskernes hverdag.

 

Kaffe på heden

På vor egn skal man meget langt op i 1800-tallet før kaffen vandt indpas og blev en vigtig bestanddel af deres drikkevaner på de lokale gårde. Men kaffen vandt indpas og i 2024 er Danmark en af de mest kaffedrikkende i verden med næsten 9 kg kaffe pr person. Kun overgået af Finland, Island og Norge på global plan. Men kaffe var stadig forholdsvist dyrt, så det var ikke hver uge, at landbefolkningen havde en pose kaffe i trækassen fra købmanden i Grindsted og omegn. Med andre ord skulle man så putte noget i kaffen så den kunne strækkes længere, og helst uden at ødelægge den supersmag rigtig kaffe nu engang har. Det gjorde man i så lang tid, så der var generationer af danskere, der ikke kunne drikke kaffe uden kaffesurrogat.

 

Kaffeerstatningens fødsel

Går man en spadseretur en sommerdag i juli eller august eller en tidlig efterårsdag i naturen, så kan man få øje på nogle planter omkring 80 cm med flotte lyseblå blomster i grøftekanter og på agerjord. Ja såmænd vokser de også i nogle privathaver. Det er cikorien. Den var vel bedre kendt som julesalat. Men det krævede at cikorierne blev dyrket i komplet mørke. Rødderne gravede man op og gemte og hen mod jul var de velsmagende i salat. Kom der lys på rødderne, kunne det godt blive en rigtig besk affære.

 

Rich’s og Danmark’s

De Danske Cichoriefabrikker blev i 1872 startet af C. F. Tietgen og fusionerede i 1897 med C. F. Rich og Sønners kaffesurrogatfabrik, der var startet i 1834. Markedet var der. Det er ’Det er Rich’s der drikks’ var kendt fra starten af 1900-tallet. Og markedsføringsafdelingen indførte de kendte Rich’s samlealbum som var et hit især fra starten af 1930erne og nogle årtier frem. De fandtes i mange hjem her på egnen og mange klummelæsere husker sikkert hvordan man byttede mærker. I 1902 slog Kaffesurrogatfabrikken Danmark A/S, i folkemunde kaldet Danmark’s, så portene op og mottoet ’Det er Danmark’s der dur’ kom hurtig på gaden.  Og de sendte samlealbum på gaden. Såvel Rich’s som Danmark’s var fast hyldeinteriør hos de fleste lokale købmænd i området. Borgerne har dog sikkert begrænset brugen af surrogatet i starten af 1900-tallet, da smagen godt kan blive en smule besk. Men mange familier puttede Rich’s eller Danmark’s i deres dyre kaffebønner.

Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Den 2. Verdenskrig (1940-45)

Kaffeerstatning var et ristet produkt, typisk af cikorierødder, ristet rug og sukkerroer. Man har på et tidspunkt såmænd også blandet mælkebøtter i surrogatet. Og deres blade har også en syrlig ram smag. Men så gik Tyskland ind i Polen i 1939 og det indledte en storhedstid for de to kendte kaffesurrogatfabrikker. Konkurrencen nåede uanede højder, også på slogan området: ”Det er Rich’s der drikks men det er Danmark’s der dur”. Kaffe var på daværende tidspunkt nationaldrik nummer både i by og på land. Også her på egnen, hvor de lokale købmænd ud over hamstring af kaffe måtte købe større mængder af Rich’s og Danmark’s. Leverancer blev mere og mere umulige, kafferationering blev hurtigt indført i 1939 og i 1942 var der så ikke mere kaffe på danske lagre. Og snart løb man tør for ægte kaffe i de små sydjyske hjem. Så drak man ren kaffeerstatning og det var besk – rigtig besk. Under storstrejken i 1998 kæmpede man om det danske gær og i december 1941 kæmpede man om den måske sidste julekaffe i lang tid. Hvorvidt det har fundet sted i Grindsted og omegn vides ikke (man kendte jo købmændene personligt her på egnen) men i fx Odense opstod der direkte optøjer med sårede og indeklemte og rygter om skjulte kaffelagre rundt omkring i byen skabte panik i folkemængden.

 

Efter krigen

Kaffe var rationeret i omkring 13 år – fra 1939 til 1952. Og tiderne i Danmark var muligvis hårdere i årene efter krigen end under krigen. Mange ting var rationeret til 1952. De to kaffesurrogatfabrikker red på en sidste bølge af storhedstid, men med ophævelse af rationeringen måtte deres endeligt i møde. Produktionen af kaffeerstatning fortsatte nu i et meget mindre omfang langt op i 1960erne. Danskerne havde jo heller ikke glemt den rene kaffeerstatningsdrik. Selv den dag kan man købe Rich’s kaffeerstatning i små specialbutikker forstås. På et tidspunkt stod Andelslandsbyen Nyvang nær Holbæk for pakning og distribution. Her på egnen kan man den dag i dag købe det i Bindeballe Købmandsgård nær Randbøldal.

 

Arkivfoto: René Lind Gammelmark