Kai’s Corner: Varde-Grindsted Jernbane – 7. del

Kai's Corner

Af Kai Bayer

Kai’s Corner: Varde-Grindsted Jernbane – 7. del ( og dermed sidste afsnit)

Sommerturen på VaGJ i juli 1971 gik anderledes behageligt fra Biltoft og til Næsbjerg som var en rigtig station. Mit foto fra stationen er fra en af de allerførste ture på banen, hvor jeg fik lov til at køre med det daglige godstog fra Varde til Grindsted, hvis jeg hjalp med til at læsse pakker af og på toget undervejs. Og det ville jeg jo gerne.

Næsbjerg Station – Foto: Kai Bayer

Mellem Næsbjerg og Varde lå der to trinbrætter. Det ene lå lige helt øde og forladt. Det hed Skonager. Men det andet tættere på Varde – Gellerup – så ud til at blive flittigt benyttet. Igen på grund af cykler og knallerter ved skuret.

Skonager trinbræt – Foto: Kai Bayer

Gellerup trinbrættet mod Varde – Foto: Kai Bayer

Så hen sidst på eftermiddagen nåede jeg til Varde station, der både dengang og også nu er bevaret i den klassiske stil med en ret stor stationsbygning, og med tog til Esbjerg, Ringkøbing og Holstebro samt den private jernbane til Nr. Nebel, som stadig ”lever” i bedste velgående. Fra Varde gik turen med tog til Esbjerg og herfra til Kolding og så med bus til Haderslev. En god jernbaneoplevelse rigere.

Og fik jernbanerne så betydning for mit videre liv? Ja, det gjorde det. Jeg valgte at afslutte lærerstudiet et halvt år før tid – det havde vi lov til, mod at gå til alle de afsluttende eksamener i løbet af 3 uger. Det gik godt, og så var det bare at få et job. Det gik så ikke så godt, for der var ingen skoler, der ansatte lærere i februar/marts viste det sig.

Varde Station – Foto: Kai Bayer

Remisen ved Varde station – Foto: Kai Bayer

Så jeg gik arbejdsløs i en uge, før jeg besluttede mig til at sende en uopfordret ansøgning til de 3 kommuner, der alle havde en jernbanestation: Grindsted, Aarre (Agerbæk) og Ølgod kommune. De to sidstnævnte hørte jeg aldrig fra. Ikke engang, at de havde modtaget min ansøgning, men allerede efter et par dage lå der brev fra Grindsted kommune. Skoledirektøren ville gerne møde mig og se mine papirer. Der kunne være en mulighed for ansættelse.

Og det blev der som fast vikar ved alle kommunens skoler fra 1/3 1973. Og med den klausul, at når der ikke var vikartimer til mig, så skulle jeg arbejde som kontorassistent i skoleforvaltningen på rådhuset. Og det var helt ok med mig. Så derfor blev det Grindsted!