Skoleskakfinale fik uventet besøg af statsministeren

Foto: René Lind Gammelmark

Af Marianne Thorø

Statsminister Mette Frederiksen kom uventet på besøg til SkoleSkakfinalen i Grindsted

 

Der blev tænkt store taktiske tanker ved alle bordene, da landsfinalen i SkoleSkak fandt sted i Magion i dag. 1235 elever dystede om trofæet – 48 af dem fra Vestre Skole og Lynghedeskolen afd. Søndre i Grindsted.

Til at skyde den sjette og sidste runde i gang ved dagens finale, dukkede statsminister Mette Frederiksen pludselig op i Magion – til stor overraskelse for langt de fleste voksne og børn til dagens finale. 

Skoleskakfinale fik uventet besøg af statsministeren

Foto: René Lind Gammelmark

Forinden havde statsministeren luret ud over arenaen fra balkonen til Hal 1, inden hun gik i et mødelokale med flere repræsentanter for skoleskak for at høre mere om tiltaget.

Skoleskakfinale fik uventet besøg af statsministeren

Foto: René Lind Gammelmark

Her kunne hun blandt andet høre beretninger om børn fra specialgruppen, der havde taget skoleskak til sig som en måde at kapere hverdagen i skolen og tackle nogle af de udfordringer man som neurodivergent kan stå overfor i et alment skoletilbud. De inviterede børn fortalte om hvor meget skaksporten fylder for dem – og om hvordan flere skoler i landet har talenthold indenfor skaksporten.

Skoleskakfinale fik uventet besøg af statsministeren

Foto: René Lind Gammelmark

Tanket op på nye indtryk satte Mette Frederiksen atter kursen mod scenen i Vestjysk Bank Arena, hvor sidste runde altså skulle skydes i gang. Og efterfølgende blev dagens anstrengelser gjort op – desværre ikke med lokale elever på podiet. Vinderen blev Giersings Realskole hold d, mens Langhøjskolens hold A fra Hvidovre blev 2’er og hold A fra Bakkeskolen i Kolding snuppede tredjepladsen.

Foto: René Lind Gammelmark