Frivilligcenter Billund sætter fokus på selvhjælp og inviterer til infomøde

Foto: René Lind Gammelmark

Frivilligcenter Billund sætter fokus på selvhjælp og inviterer til infomøde om at være tovholder for en selvhjælpsgruppe

Invitation til infomøde: Bliv en del af et frivilligteam hos Frivilligcenter Billund

Frivilligcenter Billund inviterer til infomøde om muligheden for at blive tovholder for selvhjælpsgrupper. Du får mulighed for at blive en del af vores frivilligteam og gøre en forskel for andre.

Selvhjælpsgrupper udgør et trygt fællesskab, hvor deltagerne kan bearbejde deres udfordringer i samspil med ligesindede. Frivilligcenter Billund søger i øjeblikket engagerede frivillige til at facilitere kommende selvhjælpsgrupper og bidrage til at skabe positive forandringer i lokalsamfundet.

 

På infomødet vil deltagerne:

–  Få en introduktion til selvhjælpskonceptet: Vi præsenterer formålet med selvhjælpsgrupper og giver en status på selvhjælp i Frivilligcenter Billund.

– Blive klogere på tovholderrollen: Vi taler om, hvad tovholderens rolle er, og hvordan Frivilligcenter Billund understøtter tovholderen rolle.

– Høre mere om muligheder for at blive en del af et engageret frivilligteam.

 

Infomødet afholdes både torsdag den 30. maj kl. 17-19 og mandag den 3. juni kl. 10-12 på adressen Nymarksvej 10, 7200 Grindsted. Der vil være gratis sandwich til alle deltagere.

 

Tilmelding til selvhjælpskoordinator Linda Christensen på telefon 30 46 03 82 (træffes bedst mandag og onsdag formiddag) eller mail linda@frivillig-billund.dk