Skole OL-Finalen 2024 er nu i gang

Skole OL-Finalen 2024Foto: Hugo Sørensen, Billund Photo

Skole OL-Finalen 2024 er nu i gang – og 1618 elever fra 75 klasser fra hele Danmark deltog i Skole OL-finalens første dag, hvor 275 børnehavebrøn fra Billund Kommune også var med til deres eget mini-OL.

 

Arrangementer af den størrelse kan kun lade sig gøre takket være de mange frivillige, der løfter i flok.

Blandt de frivillige var 30 elever fra Vestre Skoles specialklasse, Solen, som bl.a. var heppekor og hjalp til i tegneværkstedet

Eleverne fra Solen har for nogle uger siden haft deres eget Stjernestævne på Vestre Skole i Grindsted. I dag var de for første gang nogensinde med til Skole OL-finalen som frivillige i heppekoret, ligesom de hjalp til i tegneværkstedet, samlede og sorterede affald. Ifølge lærer Kennet Petersen var det en fornøjelse at mærke elevernes begejstring.

Normalt plejer vi at have vores eget lille OL, men i år er vi med herude på Skole OL-finalepladsen, og det har bare været en kæmpe succes. Det fungerer godt for vores børn, fordi det er et lukket miljø. Det med at få frivillige trøjer og bøllehatte på og være en del af fællesskabet, kan man tydeligt mærke, at eleverne lever i og har det godt med. Det er en generel glæde, eleverne smiler, tager del i fællesskabet og bevæger sig ud på pladsen og prøver tingene af”, siger Kennet Petersen, lærer på Solen ved Vestre Skole i Grindsted.

Kennet Pedersen peger på, at man kan mærke, at eleverne er trygge og har det godt, og at det har været en helt fantastisk dag for ham og eleverne at være med til. 

Billund Kommunes børnehaver var også inviteret med til deres helt egen Skole OL-finale. Her dystede de i forskellige discipliner med en masse skønne bevægelsesaktiviteter, der blev kyndigt faciliteret af REND og HOP med OLIVER. Oliver er et egern, som børnene er meget begejstrede for. Inden børnene blev sluppet løs med de mange aktiviteter, var der fælles opvarmning, og efter aktiviteterne var der fælles farvel med high five til Oliver.

”Skole OL handler om fællesskab, og det er vigtigt for mig, at alle børn bliver tilbudt at være en del af fællesskabet. Som borgmester gør det mig derfor simpelthen så stolt, at vi kan byde så mange glade børn og unge velkommen til Børnenes Hovedstad. Man kan ikke andet end at blive tanket op med god energi, når man mærker deres begejstring, engagement og gåpåmod her i Billund Idrætscenter, hvor fællesskabet i den grad er i fokus,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune i en pressemeddelelse.

Fakta som Skole OL-finalen

 

Der var en enkelt medaljevinder i dagens discipliner. Det blev 4.A fra Hejnsvig Skole, der tog sølvmedaljer i Bowling med 731 – Foto: Andreas Nielsen

  • Billund Kommunes værtskab er muliggjort med støtte fra Ole Kirk’s Fond

Mere end 7.400 børn fra 4.-8. klasse fra hele Danmark indtager Billund Idrætscenter til dette års Skole OL-finale

 

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse