Hejnsvig Traktortræk & Truckshow har fået vokseværk – det kan man opleve når de for 4. gang afholder arrangementet på Kirkevej 32, 7250 Hejnsvig den 20. – 21. september
Sidste år kunne vi her på Netavisen Grindsted skrive: “Det bliver som sidste år – bare større! ”
Første gang de afholdt traktortræk i Hejnsvig var for 4 år siden – siden har der hvert år blevet tilføjet noget nyt, og i år er ingen undtagelse.
Truckshowet er udvidet væsentligt så der i år er knapt 200 lastbiler tilmeldt, og strækker sig over både fredag og lørdag. Sidste år var der omkring 10.000 gæster til arrangementet.
Fredag kommer Alex Porsing med sit FMX Danmark show, hvor man kan se vilde stunts udført med blandt andet motocross cykler.
Som noget nyt er der også tivoli på pladsen – både fredag og lørdag.
To traktortrækbaner
Som noget nyt er der i år to baner hvor der køres traktortræk. Den nye bane 2 vil blive brugt til Europamesterskab og Danmarksmesterskab i garden pulling.
Gutterne fra kutterne
Se Team E.M. Olsen (kendt fra Gutterne fra Kutterne) køre traktortræk kl. 13.00 lørdag.
Se hele programmet herunder
Fredag den 20. september:
15.30 Pladsen åbner
17.00 FMX Danmark v/Alex Porsing
17.00 Hoppeborg for børnene
17.30 Prøv børne motocross
18.30 Streetfood og livemusik med Cocktail Hounds
00.00 Festen slutter
(Lastbilerne ankommer fredag og kører først søndag)
Lørdag den 21. september:
11.00 Pladsen åbner
12.00 Traktortræk starter
13.00 Team E.M. Olsen (Gutterne fra kutterne)
20.00 Præmieoverækkelse
På pladsen kan man købe Champagnebrus samt Purple fra LaDrinks
Streetfood
Drikkevarer fra Hancock og LaFlamme
Helikopterflyvning
Veterankøretøjer
Veteranknallerter
Brændertræf og Drift-show
Lastbilopvisning (konkurrence om flotteste lastbil med præmier til 1., 2. og 3. plads)
Drift show
Hoppeborg til børnene
Livemusik med POP BOX i ølteltet lørdag aften
Du kan læse mere om Hejnsvig Traktortræk på deres hjemmeside