Caspar åbner ny pølsevogn i Grindsted

Foto: René Lind Gammelmark

Caspar åbner ny pølsevogn i Grindsted i morgen fredag kl. 11.00

Caspar Theis 34 år, kommer oprindeligt fra Krogager.

Er uddannet kok og tjener.  Gift med frisør Nanna Stenholt. Sammen har de to drenge på 5 og 7 år.

Han er til daglig direktør ved Måltidsboxen i Grindsted, og starter nu op med sin egen pølsevogn, Kromands Pølsevogn.

Caspar har på Måltidsboxen lavet en del til et par pølsevogne i Vejle. Blandt andet syltede kål og agurker. Remoulade, ketchup og forskellige typer sennep bliver også lavet i produktionen samt stegning af masser af ribbenssteg, der bruges til ribben sandwich.

Det er ca. 1½ år siden vi begyndte at kigge på det forklarer Caspar.

Foto: René Lind Gammelmark

Tæt på Campus og med gode parkeringsforhold

Pølsevognen vil komme til at stå på Tinghusgade 2, der hvor der i tidernes morgen var Politistation og retsbygning. Der er gode parkeringsmuligheder. Vi har været mange steder for at kigge, første sted var Billund, hvilket ikke var så attraktivt i forhold til det vi fik tilbudt her i Grindsted. Min kone har hele tiden sagt at det skulle være i Grindsted, og det fik hun jo så ret i, konstaterer Caspar.

Pølsevognen skal som udgangspunkt holde åbent tirsdag til fredag fra kl. 11 til 18.
Der skal holdes lukket i weekenden, for der kan det være jeg skal ud til nogle større arrangementer, eller være hjemme hos min familie.
Det kan dog også forekomme at jeg rykker ud til arrangementer i hverdagene, men så skal jeg nok sørge for at oplyse om det på Facebook og hjemmesiden.

Jeg skal stadig passe mit job hos Måltidsboxen, nok på lidt nedsat tid. Jeg har været der i 4 år forklarer Caspar Theis.

 

Det vil man kunne købe i pølsevognen

Pølser som vi selv får lavet ved en slagter, Ribbenssandwich.

Selvfølgelig vil der være hotdogs, franske hotdogs, og så vores egen Ribbenssandwich.

Vi vil selvfølgelig også servere vores egen sennep, ketchup og remoulade forklarer Caspar. Til at starte med er det ikke planen at der skal sælges pommes-frites, men Caspar har en idé om at der kan sælges pommes frites fra vognen. Det kan være vi skal lave vores helt egen Kromands pommes frites hvor der er kælet lidt mere for detaljerne, lidt revet vesterhavsoste eller hvad jeg nu kan finde på.

Det kan også godt være der med tiden kommer en snackburger, ikke med masser af salat, men en god dressing, syltede agurker, den rigtige bøf og ost.

 

Har også mange andre idéer 

F.eks. kunne jeg godt tænke mig at hylde de frivillige i vores lokalområde. Frivillige gør en kæmpe indsats for både børn og voksne. Mon ikke jeg finder en måde at hylde de frivillige på?

Hvis der er studenter familier der sidder i en mindre lejlighed, så kan man måske flytte “studenterrunden” ned omkring pølsevognen og hygge med de unge.

Foto: René Lind Gammelmark

Fokus på driften

Til at starte med vil Caspar holde fokus på at være pølsemand, og få det til at fungere både med familie og det andet job. Der skal også gerne være tid til at komme ud og spille lidt fodbold.

Pølsevognen har jeg selv designet farver og logo til, med god hjælp fra Clif fra Solid Skilte. Arbejdstøjet er købt hos Sport24 – så jeg har forsøgt at foretage lokale indkøb.

Kromands pølsevogn har også en facebookside, den får jeg lidt hjælp til fortæller Caspar Theis. Caspar har allerede været ude med pølsevognen nogle gange, blandt andet var han ude hos Morsbøl Søvej Fysioterapi da de holdt åbningsreception. Jeg har også været til byfesten i Hovborg hvor den stod på ribben sandwich. I uge 35 var jeg i Varde til iværksætteri festival, hvor bl.a. Jesper Buch var forbi. Jeg har også lavet en aftale med Hejnsvig Traktortræk, hvor jeg kommer til at stå fortæller Caspar.