North AquaCulture holdt reception og søger nye medarbejdere

Fra venstre: Bendix Mølholm Hansen og til højre: Peter Schytt Thorøe - Foto: René Lind Gammelmark

North AquaCulture holdt reception i forbindelse med flytningen til Hedemarken 15 i Grindsted

I fredags strømmede det til med gæster, da Bendix Mølholm Hansen og Peter Schytt Thorøe havde inviteret til reception i anledning af virksomhedens indflytning i nye lokaler på Hedemarken 15 i Grindsted.

North AquaCulture blev startet af Bendix Hansen og Peter Schytt den 5. maj 2021. 

Bendix og Peter havde ambitioner om at drive deres egen virksomhed, og havde arbejdet i denne branche tidligere. De to blev derfor enige om at starte North AquaCulture.

Peter lavede et LinkedIn opslag, hvor han skrev, at han havde sagt sit arbejde op. I opslaget skrev han, at han stoppede for at forfølge sit mål om at blive selvstændig. Det fik nogen fra Skagen til at henvende sig til ham. Peter og Bendix tog til møde med dem, og det resulterede i en kontrakt på en opgave, der tog 2½ år – nemlig at bygge Danmarks største fiskefarm på land. Det ligger på toppen af Skagen, hvor der er bygget 26.000 kvadratmeter, fortæller Peter. Da projektet i Skagen var godt i gang, fik North AquaCulture nogle kunder i Norge, hvilket resulterede i, at der er et Norsk datterselskab med kontor i Oslo.

Vi er også begyndt at levere til Skotland, så vores projekter spreder sig over Norden og Storbritannien, fortæller Peter Schytt Thorø.

 

Fik en hurtig start

Grunden til at vi fik så hurtig en start var, at vi har haft 10-12 mand på projektet i Skagen, samt 3 ingeniører/designere Dermed er vi vokset hurtigt, forklarer Peter Schytt Thorø. I dag er der 43 medarbejdere. 12-15 på kontor, mens resten er i produktionen og ude på byggepladserne.

 

Har medarbejdere fra 8 forskellige nationaliteter

Hos North AquaCulture har vi medarbejder fra 8 forskellige nationaliteter, Chile, Bosnien, Syrien, Indonesien, Bulgarien, Rumænien, Norge og Danmark. Sproget er intet problem, for al dokumentation foregår på Engelsk. Vi er således vant til at tale Engelsk sammen. 

60% af alle laks i verden bliver produceret i Norge. Der laves 2 millioner tons i Norge. Det foregår på den måde, at æggene bliver lavet på land, og fiskene kommer ud i havet, når de er 15-20 cm store. Laksene lever 2/3 af deres liv i de norske kyster i havbure, og resterende tid i lukket anlæg på land, som vi i North AquaCulture leverer udstyr og projekter til, forklarer Peter.

Det er kun en fjerdedel af deres liv de er på land.

 

I Skagen er det hele på land. 

I Skagen Salmon produceres årligt 3.600 tons slagteklar laks, hvor de går i lukkede re-cirkulære anlæg, hele deres 22 måneder lange liv. Overskudsvarmen bruges til at opvarme Skagen by. Der er solceller og alt i cirkulær energi på agendaen.

Det har været et spændene projekt at lave, og det har kostet mange timer at lave – og mange ture til Skagen.

 

Flyttede til Claus Lützhøfts tidligere lokaler

Vi havde lejet kontorlokaler hos Penta Advokaterne her på Hedemarken, mens produktion og lager var på Tårnvej 32 (den gamle kommunale materielgård). Da vi fik mulighed for at købe bygningerne her på Hedemarken 15 af Claus Lützhøft, slog vi til. Her har vi den fordel, at det hele er samlet – både administration og produktion. 1. april overtog vi lokalerne, og 1. juni flyttede Claus Lützhøft ud af lokalerne, og vi flyttede ind. Vi har brugt 2 måneder på at renovere og bygge om – samtidig med, at vi har arbejdet her omme fra (Tårnvej). Det er rigtig dejligt at få det hele samlet, forklarer Bendix Hansen.

Vi udvikler løsninger hver dag. Her er det let lige at gå ned og se i produktionen, hvad det er, vi arbejder på. Om det er en container, der skal sendes til Canada eller en maskine, der skal til Nordjylland. Kommunikationen mellem ingeniører, tegnere og produktionsmedarbejderne er blevet meget lettere.

Vi arbejder nu på at få alle processer sat på plads, så alt kommer til at køre helt optimalt.

 

Søger medarbejdere til produktionen

I produktionen søger vi lige nu 5-8 mand. Det er almindelig godt håndværk, hvor vi svejser i plastik. Det er lidt rarere at arbejde med end metal. Det er lige meget, om det er tømrere, smede eller murere – bare de har hænderne skruet rigtigt på. Det er vigtigt, at vi afleverer noget godt håndværk i god finish. 

Man er velkommen til enten at sende os en ansøgning med cv til  jobs@northaquaculture.com  eller komme forbi heromme på Hedemarken 15 og aflevere en ansøgning, med et kort cv og et foto, forklarer Peter Schytt Thorø. Vi ansætter løbende. Det er en fleksibel virksomhed. De folk, der går på værkstedet i øjeblikket, plejer at gå ude på byggepladserne, og de skulle jo gerne ud og arbejde på byggepladserne igen, mens de nye skal arbejde her i vores produktion, forklarer Peter Schytt Thorø.

Vi bygger innovative løsninger til Aquacultur industrien. Vores speciale er RAS teknologi, hvor man genbruger vandet 98-99 procent. Det er både til æg i Skotland, hvor man opbevarer 20 millioner æg i nogle bakker, eller der er et stort 1100 kubik gylletank til lakseopdræt i Skagen. Det er begge projektstørrelser, vi arbejder med. Det er produktion af fisk – bæredygtigt på land. Vi kan levere alt fra tegnearbejde, produktion og service af disse anlæg. Vi har en biolog ansat i Norge, der laver drift optimering og uddannelse af personale til at drive fiskefarmene.

 

Herunder kan du læse en kort definition af hvad North AquaCulture beskæftiger sig med

Virksomhedens formål er at drive virksomhed indenfor salg, design og produktion af recirkulationsanlæg til aquakulturanlæg (RAS-anlæg). Endvidere salg af rådgivningsydelser og projektydelser indenfor teknik- og montagearbejder samt aktiviteter i tilknytning hertil, ligger i vores virksomhed.

 

Herunder kan du se billeder fra receptionen (klik på billederne for at se dem i stor størrelse)