Foredrag med Even Ramsland i MAGION biblioteket den 2. oktober 2024 kl. 19.00
Det er foredraget “Fra Vridsløselille til ironman” der fortæller om rejsen fra misbrug og fængsel til en ny begyndelse og personlig vækst.
I januar 2013 blev Even Ramsland løsladt fra Vridsløselille statsfængsel. Bag sig havde Even 15 år med misbrug og kriminalitet.
I det inspirerende foredrag vil Even fortælle om sin personlige rejse fyldt med udfordringer og forhindringer – præget af håb og personlig vækst. Even fortæller om livet i et fængsel og de udfordringer, der følger med – herunder den barske hverdag i et fængsel, hvor rutiner, isolation og begrænset frihed er en del af dagligdagen.
Det er samtidig også historien om tiden efter afsoning, hvor en ny fase begynder. Med uddannelse til pædagog, at blive far, at starte et landsdækkende idrætsfællesskab for socialt udsatte – samt jagte drømmen om at blive IRONMAN.
Even Ramsland er entreprenør og stifter af foreningen “Recovery Bills” – et frivilligt socialt foreningsselskab, hvor idræt og bevægelse giver et fælles fundament for tryghed og udvikling.
Foredraget forgår onsdag den 2. oktober kl. 19.00 i MAGION Biblioteket. (fællesskabs mødelokalet) – Billetter kan købes på bibliotekets hjemmeside – og koster 55. kr.