Hvordan står det til med drikkevandet i Billund ?

Rent, klart drikkevand strømmer ud af vandhanen, når vi drejer på den. Men hvor kommer vandet fra, og hvordan behandles det, inden det når ud til os? - Foto: iStock/by sonmez

Hvordan står det til med drikkevandet i Billund ? – kom og få svar den 3. oktober

 

DN’s lokalafdeling finder det vigtigt at sætte fokus på tilstanden af vores drikkevand i Billund Kommune.

Derfor inviterer de alle interesserede til en begivenhed den 3. oktober, hvor DN besøger Billund Vandværk.

Her vil Jesper Primdahl, afdelingschef for Vand & Energi i Billund, give en indsigt i de foranstaltninger, der er taget for at sikre rent drikkevand i kommunen. Derudover vil geolog og sprøjteekspert Walter Brüsch fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), kendt fra DR1’s “Jorden kalder” og DR’s podcast “Hjernekassen” med Peter Lund Madsen, give en faglig præsentation om grundvandet og drikkevandssituationen i Danmark.

Problemet er især i det øverste grundvand, som bevæger sig ned mod drikkevandsmagasinerne, og derfor er det afgørende at beskytte vandværkernes indvindingsoplande. Dette kan ske ved at etablere “grundvandsparker”, hvor brugen af sprøjtegifte og kemikalier begrænses. Men hvordan ser det ud i Billund? Hvilke forebyggende tiltag er taget her? Det får vi svar på til arrangementet! lyder det i en pressemeddelelse fra DN Billund.

Arrangementet er åbent for alle, men tilmelding er nødvendig på billund.dn.dk.

Dato: 3. oktober
Sted: Billund Vand & Energi, Kærhusvej 8, Billund
Tid: Kl. 15:00 – 17:15

 

outletmesse2024