Billund Kommune advarer om vand på de lokale veje flere steder rundt i Billund Kommune.
Det kraftige regnvejr betyder at der ligger vand på vejene.
Derfor opfordrer Billund Kommune alle, der bevæger sig ud i trafikken, til at køre forsigtigt og tage hensyn til forholdene. Vi oplever desværre vand på vejene flere steder i kommunen, og medarbejdere fra Park & Vej arbejder i øjeblikket med at sætte skilte op. Der er risiko for aquaplaning, så hold øje med både vand og skilte når du bevæger dig ud i trafikken skriver Billund Kommune på Facebook.
Hvis du har brug for sandsække til at dæmme op for vand, kan de afhentes på Billund Kommunes Materielgård på Tårnvej 30 i Grindsted. Du skal ringe på tlf. 40 26 33 28 eller 25 55 79 38 for at aftale nærmere.