Gasolin og Kim Larsen stemning – det er hvad gæsterne den 16. november kan opleve når Anders Munch og hans band Broderskabet kommer til Grindsted.
Siden 1995 har Anders Munch sammen med sit band, Broderskabet underholdt tusindvis af danskere med deres hyldest til Kim Larsen og Gasolins enestående musikalske arv, og nu kan du opleve magien live. Koncerten starter kl. 20.00 i Centralen, UKH (Ungdoms- og Kulturhuset) ved siden af MAGION.
En aften fyldt med minder og fællesskab
Alle har en favorit blandt Kim Larsens udødelige sange – melodier, der vækker minder om ungdom, kærlighed, fællesskab og glæde. Kim Larsens evne til at samle folk på tværs af generationer og baggrunde skabte en særlig stemning, hvor der var plads til alle. Den stemning formår Anders Munch og Broderskabet at genskabe på scenen med deres dedikerede hyldest.
“Vi glæder os enormt meget til at byde Anders Munch & Broderskabet velkommen i MAGION. De formår virkelig at skabe en unik atmosfære, der bringer minderne frem for mange af os, der har været fans af Kim Larsens musik i årtier. Deres optrædener er fyldt med fællesskab og glæde, og vi er sikre på, at det bliver en festlig aften, hvor publikum kan synge med på alle de klassiske sange,” siger Henrik Steen Andersen, centerchef for MAGION.
Man kan købe billetter på magion.dk
Men Munch & Broderskabet er ikke den eneste oplevelse, du kan se frem til i MAGION denne vinter! Der er mange andre arrangementer, der kan sætte gang i julestemningen og sikre gode oplevelser for hele familien:
Børste Juleshow – 24. november
Kom og oplev det festlige og magiske Børste Juleshow, hvor hele familien kan hygge sig med skøn juleunderholdning.
Julekoncert med Kulturskolen x Trine Gadeberg – 18. december
Træd ind i den varme julestemning, når Grindsted Kulturskole og sangerinden Trine Gadeberg går sammen om en smuk julekoncert. Her kan du opleve julesange og skønne melodier, der vil skabe den perfekte stemning op til juleaften.