Har skærmen taget magten? Tør vi udfordre det digitale liv?
De findes alle vegne. Skærmene. Store som små.
Og de fleste af os har en i lommen alle vores vågne timer. Men hvad gør de mange skærme ved os som mennesker, familier og forældre? Hvad gør de ved vores børn?
Der er ingen tvivl om, at digitaliseringen har gjort rigtig mange hverdagsopgaver lettere for os. Vi kan finde vej, klare bankforretninger, lade os underholde, handle, dyrke vores interesser og interagere med andre mennesker i hele verden. Alt det er som udgangspunkt rigtig godt. Men digitaliseringen har også en bagside.
Måske føler du, at skærmen tager for meget af din tid? Måske oplever du, at det er svært at løsrive sig fra sociale medier, nyheder, spil eller det enorme tilbud, som skærmen i øvrigt placerer lige foran dig? Men er det ikke bare sådan, det er i vores tid? Det er jo udviklingen i vores samfund.
KLF, Kirke og Medier har arbejdet med de digitale mediers påvirkning i over 10 år og har et begreb, de kalder Mediemod. Det er modet til at tænke anderledes, hvad skærmene angår. Ønsket om at skabe en modkultur. Det er tanken om, at vi som mennesker er mere end digitale forbrugere. Derfor vil generalsekretær i KLF, Kirke og Medier Mikael Arendt Laursen med dette foredrag sætte fokus på, hvad det mere præcist er, der er udfordringen ved de mange skærme.
Foredraget finder sted i Kronen, Solvej 1, Grindsted onsdag den 30. oktober kl. 19.30.
Der er gratis entré, kaffen koster 25. og alle er hjertelig velkommen