Af Carsten Sander Christensen
Eng – jordbundsforhold og lidt om biotoper
Eng er Agers Moder
Når man kører fra Tingvejen ad Østerbrogade mod den gamle jernbanestation, kommer man lige inden Præstegårdskvarteret forbi et større engareal, der ligger langs Grindsted Å.
Et godt bud er, at det har der gjort de sidste 500 til 600 år. Tit møder man for øvrigt også sortbrogede køer, der går og græsser på dette lave vådområde. Naturtypen er fersk eng. Det ovennævnte ordsprog skal forstås på den måde, at det var på engen man kun lave vinterfoder til sine kreaturer i form af hø. Og som ordsproget også antyder så er engen en slags gødningspumpe for de omkringliggende landbrugsarealer. Vel at mærke en pumpe der fungerer år efter år – naturens egen kunstgødning.
Foto: iStock/ahavelaar
Engen er ligesom heden et menneskeskabt naturtype.
Engen er karakteriseret ved, at den udnyttes til landbrugsmæssig drift i form af græsning eller høslæt. Den kontinuerlige græsning af kreaturer og høslæt er afgørende for, at vegetationen forbliver lav og lysåben. Ud over kreaturer og menneskelig bearbejdning af landskabet, var der også en tredje faktor nemlig vand. Vandet er den væsentligste årsag til, at engene er ferske. Det tilføres i form af nedbør, og det er der jo meget af her på egnen, opstigende grundvand, udsivning fra vandløb (åer eller vandingskanaler) og afstrømning fra højereliggende naboarealer. Det kan være sig som drænvand i åbne grøfter eller deciderede markdræn fra skrænter eller grundvandsstigninger.
Havde man passeret de nuværende engarealer nær Østerbrogade for godt 1.000 år siden, havde man set et helt andet landskab nemlig en ellesump.
Everglades sumpene i det sydlige Florida i et mini miniformat. Her ville man dengang have fundet rød-el træer i et stort omfang. Et træ der kan blive op til 25 meter højt og i landskabet minder lidt om træerne i Everglades. For øvrigt er rød-el det eneste træ i Danmark, hvis rodnet tåler at være længerevarende under vand. Andre planter dengang ville i stor stil have været små birketræer og pil i forskellige størrelser. Samt vådbundsplanter som gul iris og engkabbeleje (der også er gule).
Den danske maler L. A. Ring malede i 1893 et maleri han navngav Elletrunter.
Elletrunter er kortfortalt er en gammel høj og normalt hul ellestub. gerne med f.eks. bregner på toppen, som fandtes rundt omkring i ellesumps området. Oprindeligt går flere af disse trunter tilbage til før Vikingetiden , ja nogle helt tilbage til stenalderen, hvor bønderne frembragte et kulturlandskab der bliver kaldt stævningsskov, hegningsskov eller kratskov. Skovtypen opstod i forbindelse med bøndernes øgede behov for hegn, brændsel, stolper, græsning til dyrene og pæle. Rent praktisk opstod dette kulturlandskab fordi herremænd og godsejere har fortrinsret til skovens træer mens bønderne måtte tage til takke med lavskovene ved ellesumpe og engarealer. Ved at stævne og brænde omkringstående træer får ældre træer mulighed for at komme til sin ret. Stævningsskoven var smart på den måde, at området med træerne aldrig nåede at blive en skov med høje træer. Hvorefter herremændene jo havde ret til skoven. Med andre ved stævning beholdt de lokale bønder retten til stævningsskoven.
Om der har været stævningsskov i området ved Østerbrogade, ved vi jo selv sagt ikke, da kilder her fra egnen er yderst sparsomme og ufuldkommne.
Men ellesumpene har været her. Siden midten af 1800-tallet er fersk eng arealerne gået voldsomt tilbage. Engbøndernes, altså dem der opdrættede kvæg på engarealerne langs åerne, storhedstid var 1600 og 1700-tallet. Med hede opdyrkning og øget husdyrbrug forsvandt engbøndernes erhverv. I 2024 udgør naturtyperne moser og ferske enge godt 4,5% af det danske landareal (godt 1.900 km2). Omkring år 1800 var det 25% af det danske areal, der jo dengang omfattede godt 60.000 km2.
Det største slag var dog indførelsen af kunstgødning i starten af 1900-tallet.
Sagt på en anden måde at bønderne havde råd til at købe kunstgødning. Andre faktorer til dødsstødet for engen var nedgang i kvægbestanden og langt mere effektive landbrugsmetoder. Engarealer der var mulige at inddrage i eksisterende landbrugsarealer, blev inddraget og mange arealer blev overladt til tilgroning, skovsump eller egentligt skov. Isoleringen af engarealer betød desuden at naturtypens flora og fauna ændrede sig en del. Isoleringen gjorde det også sværere for bestande af fersk engenes naturtypers planter og dyr at sprede sig og derved udvikle deres gener.
Floraen i engen er især græsarter som blåtop, star græsser, rajgræs og hjertegræs. Men engen er en meget rig biotop – hvor biotop er et levested, her fersk engen, der defineres ud fra forskellige miljøfaktorer. Var man en myre, ville man i forårsmånederne rende rundt i en skov af planter i alle naturens farver. Ja nærmest som i en tropisk regnskov. I faunaens verden er det sommerfuglene der dominerer, men i langt mindre grad end for bare fire årtier siden. Adskillige arter er uddøde. Blåfugle, kålsommerfugle og forskellige arter af bredpander er de mest almindelige på engen i dag.
