Heden ved Risbøl Sande er truet af invasive nåletræer og bliver kvalt: nu er der hjælp på vej

Heden ved Risbøl Sande er truet af invasive nåletræer, der tager plads og lys fra lyng og andre vilde planter. 

Nu skal de invasive træer fjernes, så heden kan trives igen. Den Danske Naturfond støtter indsatsen med 629.080 kr.  Heden udgør et areal på 41 hektar.

 

Formålet med projektet

Den fantastiske hedenatur på Risbøl Sande skal bevares og udvides.

Her lever sjældne og truede dyr og planter, som blandt andre mariehøneedderkop, rødrygget tornskade og arter af planten ulvefod. Cypres-ulvefod findes kun syv steder i Danmark, men lever her.

Den største trussel på Risbøl Sande er tilgroning med invasive træarter som bjergfyr og klitfyr. Bjergfyr kommer fra alperne, mens klitfyr stammer fra Nordamerika.

Træerne fylder så meget, at de tager alt lys fra jordbunden, hvor vilde planter skulle bruge det.

Træerne smider sine nåle. Derfor dannes et tykt lag af nåle under træerne, så de karakteristiske hedeplanter har svært ved at spire.

Heden er visse steder ensartet, men ved at fjerne rødder fra træerne og afbrænde i mosaik, skabes der levesteder til varmekrævende dyr og spiringsbede for unikke hedeplanter.

Disse ting skal ordnes

De invasive træarter fjernes, så den oprindelige natur kan genindvandre og bibeholdes på den unikke hede.

Efter rydningen vil større rødder blive gravet op og kørt væk. Det fjerner næringsstoffer, som ellers har en negativ påvirkning på indvandringen af hedeplanter. De har brug for jord uden meget næring.

I foråret afbrændes i mosaik, så der skabes en større variation på heden. Det vil sikre flere levesteder til jordbier og andre varmeelskende arter.

 

Det skal medføre disse resultater

Risbøl Sande bliver en mosaik af spredte enebær, indlandsklitter, områder med skovfyr og fugtige lavninger.

Rydningen af invasive arter gør, at heden er blevet mere lysåben, og de karakteristiske hedeplanter har mulighed for at vende tilbage til de ryddede områder.

Indimellem vil der være brud i vegetationen efter optrækning af rødder.
Her kan varmekrævende arter som hugorm og skovfirben solbade.

I andre brud vil der være ynglende jordbier og gravehvepse.

De afbrændte områder skaber gode forhold for trehornet skarnbasse, som ynder steder med varme og lav vegetation. Samtidig skaber afbrændingen en mere divers hede.

Fugle som hedelærken og vendehalsen vil yngle fast i Risbøl Sande, når der er kommet mere bar jor

Tre idemænd går forn til kamp for sjælden hede

Idémændene bag er Poul Henrik Bruun, direktør i Hovborg Plantage, skovfoged Jesper Gerstrøm og biolog Mads Navntoft Olsen.

De har et stort ønske om at redde og bevare den unikke hede og er gået sammen om at realisere målet.

Mads har før lavet lignende projekter med at fjerne invasive arter, trække rødder op og afbrænde områder.

”Vi har mange heder i Billund Kommune, men Risbøl Sande er unik ved, at den har velbevaret indlandsklitter med mange sjældne og truede arter. Risbøl Sande er således en af de mest værdifulde heder i Billund Kommune.”

Du kan læse mere om Den Danske Naturfond på deres hjemmeside