Jørgen Mark har 40-års jubilæum som Fængselsbetjent/Enhedsleder

Jørgen MarkJørgen Mark - Foto: René Lind Gammelmark

Jørgen Mark har den 1. november 2024 40-års jubilæum i Kriminalforsorgen som Fængselsbetjent/Enhedsleder.

Jørgen er opvokset på Mors og var flyttet til Lemvig hvor han arbejdede på et emaljeværk. Hans bror arbejdede som fængselsbetjent på Herstedvester Fængsel. Jørgen synes broderens arbejde lød spændende, og flyttede til København. Han startede den 1. november 1984 på en to-årig uddannelse som fængselsbetjent.

Jeg kan huske at jeg var til en optagelsesprøve, hvor jeg blandt andet skulle igennem en “omtanke prøve”, samt skrive en stil for at man kunne se om jeg kunne formulere mig fornuftigt på skrift. Til sidste kom man til et panel  – her blev man udspurgt om alt muligt.   For at kunne blive fængselsbetjent skulle man selvfølgelig også have en ren straffeattest.

 

2-årig uddannelse

Uddannelsen som fængselsbetjent tog 2 år. Det første år foregik i Vridsløselille, hvor vi også blev undervist af instruktører i selvforsvar. Herefter var jeg 5 måneder på personaleskole, hvorefter jeg var udstationeret i 5 måneder på Søbygård Fængsel og derefter på Kolding Arrest.

Det har han aldrig fortrudt. Selvom det ofte bliver fortalt i pressen at det er hårdt at arbejde som fængselsbetjent (hvilket er rigtigt), så mener Jørgen at man godt kan have et helt arbejdsliv indenfor murene uden at tage alt for meget skade af det.  Man kan udvikle sig meget i jobbet, for man kan jo søge til forskellige afdelinger, ligesom der er karrieremuligheder med lederjobs. Det kræver bare at man selv tager initiativ og opsøger mulighederne forklarer Jørgen Mark.  Det er både mænd og kvinder der er fængselsbetjente, og de arbejder på lige fod, dog lige med undtagelse af at kvinderne ikke må visitere mændene f.eks. når de får besøg. Kvinderne er lige så dygtige til at klare konflikthåndtering som de mandlige kolleger.

 

Vejen til Sdr.Omme

Jørgen Mark var til Jydefest – det var her han mødte sin kone.

Han flyttede til Grindsted i 1988 og fik fast arbejde i Kolding Arrest som fængselsbetjent – et job han havde indtil november 1991.

I november 1991 startede Jørgen på Fængslet i Sdr.Omme som fængselsbetjent. Her havde man lige ændret på den måde der blev arbejdet på, så man havde 4 måneder hvor man var i arbejdsdriften der indebærer de forskellige arbejdsafdelinger på fængslet som skovbrug, landbrug, værksteder mv. Herefter havde man 12 måneder i afdelingerne. På den måde fik man en større forståelse for arbejdsdriften, så det hele smelterede bedre sammen. Det var lidt af en omvæltning for de gamle værkmestre der ikke havde prøvet det på den måde før.

Når Jørgen Mark var i arbejdsdriften i de 4 måneder, havde han nogle af de indsatte med i skoven, hvor han lærte dem at bruge en motorsav og fælde træer.

 

Fodboldtræning og kamp

I fængslet havde vi også et fodboldhold. Der var 20-25 personer med til træning et par gange om ugen, og derud over spillede de kampe både udenfor murene ude i samfundet, og de fik også besøg af fodboldhold her på fængslet til fodboldkampe. Det kunne godt lade sig gøre dengang, men nu vil det ikke kunne lade sig gøre mener Jørgen Mark, der konkluderer at det er andre tider nu.

 

I 2001 blev Jørgen Mark formand for betjentforeningen på Sdr.Omme Fængsel – samtidig med at han arbejdede i Centralvagten.

I 2007 blev han enhedsleder, og har været rundt på forskellige afdelinger af fængslet som leder.  Han har blandt andet stået for arbejdsplanlægning indtil det for 5-6 år siden blev ændret så det styret på en anden måde. Der er stadigvæk arbejde med at styre arbejdstiden herude på fængslet, men det sidste år har jeg brugt på at overgive de opgaver til en kollega, blandt andet styring af ferieplanlægningen.

Blandt afdelingerne Jørgen har været enhedschef for er afdeling D, F, Centralvagt samt Straffe og isolationsafdelingen, hvor der er 7 arresthuslignende pladser. 

Arbejdet med det nye lukkede fængsel i 4 år

Jørgen har arbejdet med det nye lukkede fængsel helt fra den første streg blev slået på papiret for 4 år siden. De første år var det samtidig med at han skulle passe sit lederjob, men det sidste år har han fået de fleste af opgaverne som leder er overdraget til andre, så han har haft mere tid til at kunne hellige byggeriet. Det er rigtig spændende. Vi er 3 projektledere på opgaven, hvoraf de to arbejder i Center for ejendomme i direktoratet for Kriminalforsorgen i København. Det er projektlederne fra direktoratet som har det overordnede ansvar for projektet. De kommer jævnligt på byggepladsen, hvor de deltager i byggemøder og følge projektet, de er glade for at have en lokal projektleder på byggepladsen.

 

Bliver et godt fængsel at arbejde i

Jørgen Mark mener at det nye fængsel bliver et godt sted at arbejde. For det er bygget som fængsel til fængsel med de forskellige hjælpemidler der skal til med sikkerhed og arbejdsmiljø.

 

Hvad skal du når byggeriet er færdig ?

Jørgen kunne være gået på pension da han blev 62 år, men valgte at blive på arbejdsmarkedet. Når det nye fængsel er indflytningsklar om et årstid, tænker han at han skal være med til at drive fængslet det første år, men det vil tiden jo vise. “Jeg kender jo byggeriet til bunds, så vi skal have en driftsleder kørt i stilling – som skal oplæres, så han kender både det nye og det gamle fængsel.

Jørgen Mark – Foto: René Lind Gammelmark