Ny facebookgruppe for folk der vil gå i Grindsted – “Vi går sammen i Grindsted” er oprettet af Tanja Madsen
Tanja Madsen har udfordringer med helbreddet på grund af fibromyalgi
Tanja tilmeldte sig et foredrag om det at gå. Der oplevede hun på egen krop, at hun ikke kunne følge med de andre deltagere på gåturen før foredraget. Det blev hun ked af, og følte det lidt som “Tanja i 4. klasse”, der blev fravalgt ved gymnastik.
Der er sikkert flere der har samme udfordring
En af de andre deltagere til foredraget sagde til Tanja, at der jo helt sikkert sidder mange flere som Tanja, der ikke kan så meget.
Tanja har en stærk viljestyrke og det fik hende til at tage kampen op – og oprettede derfor en ny Facebookgruppe. Gruppen har hun kaldt: “Vi går sammen i Grindsted” og i skrivende stund er der 72 medlemmer af gruppen.
I fredags var vi ude på den første tur fortæller Tanja, der tilføjer at der var 10 deltagere. Tirsdag var vi 5 der deltog i gåturen. Tirsdagens tur var på omkring 2.5 km og tog ca. 45 minutter. Idéen er at man går ud sammen, følges undervejs og kommer tilbage sammen. Undervejs får vi talt en del med hinanden – og det er rigtig hyggeligt.
Jeg har tidligere været med i andre gå-grupper, hvor de fortæller at de ikke går stærkt, men når jeg så kom hjem var jeg helt smadret efter det høje tempo der gav mig smerter og kramper fortæller Tanja.
Blandt deltagerne i de to ture, har jeg kun hørt positive tilbagemeldinger. En sagde til mig : “nej, hvor er det dejligt med tempoet i denne gruppe. Jeg kunne ikke følge med der hvor jeg før var med”. En anden fortalte “jeg kom ikke ud, fordi folk ikke gad at følges med mig når jeg går langsomt”. Det kan Tanja godt nikke genkendende til.
Stort behov
Der er helt klart et behov for sådan en gruppe – for på skrivende stund er det 72 medlemmer.
En af tirsdagens deltagere fortalte Tanja at det var mange år siden hun havde gået så langt – og at hun aldrig var kommet så langt hvis hun skulle gå alene, og dermed konstaterede at sammen med andre så kunne hun jo godt. ‘
Dejligt med de positive oplevelser
En der var med i fredags sagde ”min læge havde hørt om det, og sagde til mig at det skulle hun altså med, for det ville været godt for hende.
I fredags gik vi meget langsommere, for der var nogle der havde behov for at vi gik langsommere – og det er det der bestemmer tempoet på vores ture. Vi er her jo ikke for at træne til en Marathon.
Vi er med for at gå og få noget motion – og for at få noget socialt samvær.
En af tirsdagens deltagere sagde til Tanja at hun godt kunne lide at gå selv, men nogle gange er det også rart at tale med nogle andre mennesker.
Vi havde travlt med at tale om alle svanerne der lå i kanalen. Man ser jo naturen på en helt anden måde end man gør hvis man bare tonser derudaf.
Tanja har tidligere kunnet meget mere, og det er både nedværdigende og demoraliserende ikke at kunne det samme som før. På denne måde, får jeg en sejr, når jeg kommer afsted med andre på de her ture.
Der er måske også nogen der ikke rigtig kender stederne man kan gå i Grindsted, og her er der jo en god mulighed.