Ugens Film Uge 11/2025 i Grindsted Kino er følgende film: Maria, Under stjernerne på himlen, Paddington i Peru
Lukket forestilling – mandag den 17. marts
Maria – Vises: 18. marts
I filmen ‘Maria’ ses Angelina Jolie i rollen som en af verdens største operasangere Maria Callas.
Selv hvis du ikke er fan af klassisk musik, har du sandsynligvis hørt Maria Callas’ stemme. Som operaens definerende diva og en af de største i faget i det 20. århundrede er hun allestedsnærværende i vores kultur, selv næsten 50 år efter hendes død.
Det er den anerkendte instruktør Pablo Larraín, der tidligere har tacklet andre store kvindelige personligheders liv – heriblandt Prinsesse Diana i Spencer og Jackie Kennedy i Jackie – som står bag kameraet. Han fortæller nu den tumultariske, smukke og tragiske livshistorie om en af verdens største kvindelige operasangerinder. Historien finder sted i hendes sidste dage i 1970’ernes Paris.
PR-Foto
Generalforsamling – Onsdag den 19. marts
Under stjernerne på himlen – vises den 20. – 23. marts
I filmen ‘Under stjernerne på himlen’ ser vi Anders Matthesen som en af dansk musikhistories største personligheder, nemlig Tommy Seebach.
Filmen er et rørende og livsbekræftende portræt af en af dansk popkulturs største stjerner, der indædt kæmper for at forblive på toppen. Det er samtidig en familiehistorie om en far, hvis konstante higen efter anerkendelse spænder ben for hans store kærlighed til sin familie.
Tommy Seebach var en entertainer og en stor personlighed, som på sin egen skæve og på mange måder unikt danske facon blev det popmusikalske samlingspunkt for en hel generation. Ligesom hans søn Rasmus Seebach er blevet det for den næste.
Biografklub Danmark
PR-Foto
Paddington i Peru – Vises: 22. – 23. marts
Familiefilmen ‘Paddington i Peru’ er den tredje film om verdens mest høflige bjørn.
Paddington og familien Brown er på besøg hos Tante Lucy i Peru, men et mysterium sender dem både dybt ind i Amazonas regnskov og højt op i de peruvianske bjerge på et hæsblæsende eventyr…
PR-Foto