Den Danske Salmeduo slår vejen forbi Billund
Oplev nyfortolkninger af danske salmer i Billund Kirke, når Den Danske Salmeduo giver koncert i Billund Kirke
I forbindelse med Sangens Dag lørdag den 29. marts er der koncert med Den Danske Salmeduo i Billund Kirke. Det sker kl. 15.30-16.30.
Den Danske Salmeduo har siden 1996 givet koncerter i kirker og på spillesteder i Danmark og Tyskland med nyfortolkninger af danske salmer i et møde mellem den nordiske folketone, den amerikanske jazztraditions improvisationer og den klassiske musiktradition.
Alle er velkomne til koncerten, og der er fri entré skriver Grene Sogn i en pressemeddelelse.