Af Carsten Sander Christensen
Omvrå Enestedgård og lidt om egnen
Kører man fra Filskov mod Sdr. Omme ad Omme Landevej så støder man efter 4-5 kilometers kørsel på en lille klynge gårde langs vejen.
Det er Omvrå eller rettere Omvrå Søndermark – selve Omvrå ligger nogle kilometer nord for vejen. Omvrås historie går helt tilbage til 1500-tallet – ja eller måske længere endnu. Og det er her Omvrå Enestedgård kommer ind billedet. Helt praktisk betyder enestedgård, at der kun findes en gård i området. Men samtidig også, at det ikke er en helt lille gård – ja nærmest datidens svar på en herregård. Men pesten i midten af 1300-tallet havde nærmest fatale følger for vor lille egn. Der skulle gå flere århundreder før egnen igen nåede nogenlunde fordums højder.
Omvrå Enestedgård er for længst forsvunden, men de lokale bønder i 1800-tallet mente at de med sikkerhed, hvor gården lå
Stedet hed æ gaaste (nudansk gårdstedet) og skulle have været tæt på Omme Å i nærheden af området hvor Hallundbæk løb ind i åen – lidt nord for Fiskerivej. Nærmeste gård var i øvrigt Møbjerg Enestedgård mange kilometer væk. Omvrå Enestedgård lå på en såkaldt pold (en høj i landskabet). Ved de årlige oversvømmelser af engområderne lå gården altså i sikkerhed. Polden var så stor at der ud over gården også var plads til en kålhave. Polden gik i folkemunde under navnet havkrog.
Omvrå Enestedgård havde små 3.000 hektar eng og jord og strakte sig fra Grindsted i syd, Skarrild i øst, Filskov i vest og til Brande i nord. Jordens bonitet var jo lav, så et større herresæde fandtes ikke her. Ud over enge langs Omme Å, fandtes der også enge langs Hallundbæk, Simmelbæk, Birkebæk samt Engebæk. Og det var jo vitalt for gårdens overlevelse. Befolkningstallet var lavt og den urørte natur dannede grundlaget for større fugleområder med ynglepladser for utallige vade- og svømmefugle. Men især storken var talrig. Adskillige storke havde slået sig ned på Omvrå Enestedgårds tage.
I slutningen af 1500-tallet var der ud over Omvrå Enestedgård, fem gårde i Filskov, tre gårde i Hallundbæk og en enestedgård i Hjortlund
Omvrå Enestedgård skulle på daværende tidspunkt have været en vigtig ryttergård her på egnen. I 1556 var der opståede en alvorlig tvist mellem ejeren af gården i Omvrå og lokale fæstebønder der boede i gårdens udkantsområder. Tvisten handlede om høslæt på de store arealer af eng. Fæstebønderne gik ind på gårdens areal og høstede høet. Det var især på kirke-engen, der efter Reformationen o. 1536 var blev skænket til Filskov Kirke men som gården i Omvrå forpagtede. Det endte i retten og faldt ud til ejeren af Omvrå Enestedgårds og præsten i Filskovs fordel.
Omkring 1614 skulle gården have været beboet af to familier: Peder Christensen og hans familie samt Oluf Jørgensen, konen Gunder Christensdatter og hans familie. De to sidstnævnte personer havde i mange år, ja helt op i 1900-tallet, en gravsten på Sdr. Omme Kirkes kirkegård. Omvrå Enestedgård var i flere generationer i de to familiers eje. I starten af 1700-tallet var det galt igen og de lokale bønder tabte endnu en retssag om bjærgning af høslæt på gårdens engarealer også denne gang til gården og præsten i Grindsted. Ligeledes i 1700-tallet overtager familien Karstoft gården i Omvrå og de har den også i flere generationer. Ejeren o. 1750 hed Jens Jacobsen Karstoft og selv om det lidt før udskiftningenstid (1788) opkøbte han gårde rundt omkring på egnen. Blandt andet tre gårde i Langelund og en gård i Hallundbæk.
I 1840erne overtager Jacob Jepsen Karstoft og hustruen Else Marie Jensdatter fra Bøvl Norge gården i Omvrå
Jacobs broder Jens, der misligholder gården og dør en tidlig alder overlader gården til Jacob Jepsen Karstoft. Men i 1848 begynder den Første Slesvigske Krig og Jacob bliver indkaldt. Den 25. juli 1850 finder Danmarkshistoriens største slag sted på Isted Hede nær Slesvig by. 37.000 danske soldater, heriblandt Jacob Jepsen Karstoft, stod over for 27.000 slesvig/holstenere. Kampene var blodige, men Jacob overlevede strabadserne. Han var i deling under oberst Frederik Læssøe, der under slaget samme dag trak til Gryde Skov nær Isted Sø for at fortsætte kampene mod slesvigerne. Under et hårdt angreb faldt oberst Frederik Læssøe i kamp og Jacob Jepsen Karstoft var nær hans hest, da han døde.
Jacob var oprindeligt uddannet møbelsnedker i Varde og den uddannelse fik han brug for, da han skulle opbygge gården i Omvrå. På et tidspunkt købte han dog en nabogård, kaldet Jacobsminde med tilliggende jord og der flyttede han op engang i 1860erne eller starten af 1870erne. Givetvis efter 1870, hvor hans kone Else Marie døde i en alder af kun 42 år. Seks år efter konens død solgte han de sidste rester af det der engang hed Omvrå Enestedgård og var et større gods værdigt til sønnen Jens Karstoft, der var gift med Kirsten Marie Nielsen fra Borris. I 1878 døde Jacob Jepsen Karstoft i en alder af 63 år og sønnen flyttede samme år til Jacobsminde, hvorefter resten af Omvrå Enestedgård blev fjernet for stedse.
