Louis Nielsen lukker butikken i Grindsted i fra fredag til onsdag

Michael Eisig og Janni Lind - PR-Foto: Louis Nielsen

Louis Nielsen i Grindsted lukker butikken mens den bliver renoveret fra den 28. marts

Fra fredag den 28. marts til og med tirsdag den 1. april holder Louis Nielsen i Grindsted lukket for at give håndværkere arbejdsro til at skabe fornyelse på Nørregade 4.

Lokalerne skal have en tiltrængt opdatering, fortæller den lokale ejer og chefoptiker Michael Eisig.

Ved åbningen den 2. april kan ejerne, Michael Eisig og Janni Lind, og deres kolleger fejre både den nye butik og et særligt 1-års jubilæum

– I løbet af de seneste år har vi set mange tusinde kunder i øjnene i butikken, og lokalerne trænger til en fornyelse. Samtidig får vi reoler med oplyste hylder, som viser vores brillestel frem på en ny måde, hvor man bedre kan se detaljerne på stellene, udtaler han i en pressemeddelelse.

 

Ny maskine fejrer sit første jubilæum

Butikken åbner igen onsdag den 2. april, og her fejres den fornyede butik samt en ’kollega’, som har 1-års jubilæum i butikken i disse uger.

– Det er et år siden, at vi introducerede vores OCT-scanner for kunderne i det sundhedstjek, de altid bliver tilbudt. Maskinen er det seneste år blevet en meget kær ’kollega’ for os. Den kan lave detaljerede 3D-scanninger af nethinden, og dermed kan vi se mange flere detaljer om kundernes øjensundhed, fortæller Michael Eisig.

Han uddyber, at de detaljerede scan blandt andet kan vise helt tidlige tegn på øjensygdom, som kunderne ikke altid selv mærker noget til. Et netværk af danske øjenlæger sidder klar til at kigge på scan og undersøgelser og kan ved behov hjælpe kunderne i sundhedsvæsenet.

 

Kunderne har lært at sige OCT

– Mange har hørt om vores nye OCT-scanner, når de kommer i butikken. Det er en god nyhed, som har spredt sig i Grindsted og omegn det seneste års tid. De spørger selv, om de kan blive undersøgt med den, siger Michael Eisig.

Han fortæller, at mere end halvdelen af kunderne i Louis Nielsen Grindsted det seneste år har valgt at tilkøbe en scanning med OCT, når de får lavet en gratis synstest med sundhedstjek. Det er igen muligt for alle kunder fra den 2. april, når butikken åbner på ny.