Sanders Historiske Hjørne: Mejeriet Fælleslykke

Af Carsten Sander Christensen

Mejeriet Fælleslykke i Stenderup/Krogager – lidt om opstarten

I næsten seks årtier havde Stenderup/Krogager et andelsmejeri kaldet Fælleslykke, der var i drift

Men det lå i mere end 100 år på matriklen. Det lå helt præcist på den gamle hovedgade mod Esbjerg på adressen Storegade 28. Facaden af den gamle rødstensbygning signalerede klart, at det var et mejeri. Og så var der den høje skorsten bag ved, hvor mejeriet anneksbygninger stadig lå. Alt i alt et større industrikompleks i den lille landsby. Men nu er komplekset der så ikke mere. Og heller ikke muligheden for at ibrugtage et virkeligt originalt lokalt kulturcenter i den særdeles karakteristiske bygning.

I foråret 2024 blev bygningerne nemlig jævnet med jorden

Saneringsudvalget under Billund Landdistriktsråd havde indstillet andelsmejeriets bygninger til nedrivning og Billund Kommunes Økonomiudvalg godkendte i sommeren 2023, at omkostningerne, over en million kr., blev dækket af Bysaneringspuljen. Samtidig foregik nedrivningen af det gamle andelsmejeri som en selektiv nedrivning. Dvs. at bygninger blev adskilt og sorteret i elementer – på den måde sikrede man at brugbare materialer blev taget ud og genanvendt af folk der kom og afhentede materialerne. Når men nok om demoleringen.

Bønder i og omkring Stenderup var jo faktisk med til at skrive verdenshistorie

 Det første andelsmejeri der lå i nærheden af de lokale bønder hed Hjedding, det lå nær Ølgod, og blev startet i 1882 som verdens første andelsmejeri. Mejeriet i Skovlund blev startet året efter. Herefter kom Andelsmejerierne i Ansager og Kærbæk i henholdsvis 1897 og 1917. Og så blev det fyrre år efter opstarten på andelsmejerier her i området endelig Stenderup/Krogagers tur. Bydelen Krogager opstod jo i starten af 1900-tallet ved fremføringen af jernbanen. I øvrigt efter en ret hård lokal disput, idet jernbanen skulle have kørt gennem det lokale industrikvarter på Møllebakken. Men så blev det ikke. Stationen lå og ligger for øvrigt stadig i flot stand på adresserne Østervej 12 og 14 i Krogager.

 

I starten af andelsmejeriernes æra var der jo selv sagt ikke meget mælk at fragte til hverken Hjedding, Skovlund eller Ansager.

På gamle kort fra midten af 1800-tallet skal man bruge en større lup for at finde en vej. Ja faktisk stod der hjulsporet fra Grindsted til Stenderup på flere kort. Og der var mere en 10 kilometer til Ansager Andelsmejeri. Og selv en ikke mejerist kan jo godt regne ud at den flere timers transport ikke ligefrem producerede frisk Arla mælk. Men udviklingen tog pludselig fart, mælkemængden steg og antallet af hektar med roer indbyggertallet steg i takt med det. Og så kom der veje i området. Men det der slog hovedet på sømmet for oprettelsen af Fælleslykke, ja det var noget helt andet.

 

Omkring 1920 gik bølgerne højt på generalforsamlingerne på Ansager Andelsmejeri

De lokale bønder i Ansager området var ved at være træt af bønderne i Stenderup/Krogager. Mælken blev alt for dyr på grund af transporttid og stigende omkostninger pga. af Stenderup området. Og man stillede forslag om at leje kuske fra Ansager at hente mælken i Stenderup. Omkostninger som Stenderup borgerne skulle betale. Situationen spidsede voldsomt til.

Man talte nu åbenlyst om et mejeri i Stenderup området, men ikke et andelsmejeri, dertil var den økonomiske risiko ifølge de lokale bønder for stor. Men et andelsmejeri ja det blev det alligevel. En aften i et møde i den lokale afdeling af kvægavlerforeningen på gården Østergård forfattedes en annonce omkring opkøb af mælk til et nyt fællesmejeri. Hurtigt kunne man tegne et ko-antal på omkring 400 eller flere – grundlaget var i orden nu. En bestyrelse blev nedsat med blandt andet gårdejer Lars P. Kristensen som formand og Thomas N. Thomsen og Jens P. Hermansen alle fra Stenderup, som en særdeles aktiv bestyrelse.

 

Mandag den 17. oktober 1921 blev den stiftende generalforsamling for fællesmejeriet Fælleslykke afhold

Og der blev handlet hurtigt og allerede tirsdag den 22. november samme år blev der afholdt en generalforsamling, der udstedte beføjelser. Grundstykket til opførelsen af bygningerne skulle være et trekantet jordstykke mellem Storegade og Pilealle. Og herfra var der jo heller ikke så langt til Østervej og station og jernbanearealet, hvor mælkeprodukterne jo skulle læsses på jernbanevogne. I løbet af foråret 1922 tog planerne fart. Byggeriet blev anslået til omkring 88.000 kr og skulle opføres af murermester P. Kristiansen fra Silkeborg. Og allerede den 30. juni 1922 ansatte man A. M. Andersen som ny mejeribestyrer.

Onsdag den 1. november 1922 blev Andelsmejeriet Fælleslykke taget i brug. Med stor festivitas i byen. Blandt andet med større bespisning og et større kaffebord på Krogager Hotel. Her proklamerede bestyrelsesformanden Lars P. Kristensen, at udgifter til opførelsen nøjagtigt beløb sig til 88.000 og så var ikke et øje tørt på hotellet.  The rest is history som man jo siger. Mejeriet var et fantastisk aktiv for den lille landsby og da småt er godt – ja så var kvaliteten helt i top.

Efter 59 meget aktive år lukkede Fælleslykke i 1981

En industri der var med til at forme Stenderup/Krogagers sjæl i mange årtier. Inden udgangen af  2025 skal der åbne et nyt minisupermarked på matriklen.