Brandvæsen og politi tilkaldt til Billund Varmeværk tirsdag eftermiddag
Tirsdag eftermiddag kl. 13.22 blev brandfolk fra Billund, indsatsleder fra brandvæsenet samt to politipatruljer sendt til Billund Varmeværk på Rugmarken 4
Årsagen var røgudvikling fra det anlæg, der trækker halmballer ind til fyret. En gnist havde formentlig antændt noget halm, men ilden blev hurtigt slukket af det automatiske brandslukningssystem.
Da det dog fortsatte med at ryge, valgte personalet på varmeværket at kontakte alarmcentralen som en sikkerhedsforanstaltning.
Indsatsleder Anders Bech fortæller, at situationen var ganske udramatisk, og brandfolkene kunne forlade stedet igen efter kort tid.
Foto: Marianne Thorø
Foto: Marianne Thorø