Irma Jensen fejrer 25-års jubilæum i Modulex Gruppen

Irma JensenIrma Jensen - PR-Foto: Modulex

Irma Jensen har torsdag den 17. april 2025 været ansat i Modulex Gruppen i 25 år.

Efter en del år på slagteriet i Ansager og på LEGO startede Irma hos Modulex tilbage i april 2000

Irma arbejdede de første 8 år på aftenhold i malerafdelingen. Senere skiftede hun til daghold og indgik i en turnusordning mellem malerafdelingen og posepakkeri.

Efter omstruktureringer i fabrikken blev der behov for Irmas kompetencer og fingersnilde i specialafdelingen, som manuelt samler og færdiggør mange forskellige produkter, som vores kunder har bestilt. Hver dag giver nye udfordringer, da produkterne tilpasses kunder i mange forskellige lande.  

Irma er et udendørsmenneske og elsker at færdes i naturen, når hun holder fri. Hun og hendes ægtefælle tager gerne ture rundt i landet for at lede efter og kigge på sjældne fugle og planter. I sommerhalvåret kan man finde Irma i Mariehaven i Ansager, hvor hun som frivillig blandt andet laver blomsterdekorationer og passer kaffe- og kageboden.

Irma er med sine mange års erfaring og sin rolige, imødekommende og altid smilende personlighed en meget vellidt og værdsat medarbejder og kollega.

Vi ønsker Irma et stort tillykke med jubilæet, som markeres med en reception på virksomhedens adresse torsdag den 24. april kl. 13.30-14.30 lyder det fra Modulex Gruppen.