Gitte Bjerremand Andersen er Moderaternes spidskandidat til kommunevalget 2025 i Billund Kommune
Når borgerne i Billund Kommune til november 2025 går til stemmeurnerne, bliver det med Gitte Bjerremand Andersen som frontfigur for Moderaterne
Moderaterne i Billund Kommune har netop peget på hende som spidskandidat til det kommende kommunalvalg.
Gitte Bjerremand Andersen har markeret sig som en tydelig stemme i lokalpolitikken siden sin indtræden i partiet. Hun har især gjort sig bemærket med sin dialogsøgende tilgang, sit fokus på lokal udvikling og sin evne til at tænke nyt i forhold til det kommunale arbejde.
– Jeg er utrolig stolt over den tillid, som Moderaterne i Billund har vist mig. Jeg glæder mig til at gå forrest i arbejdet med at sætte borgerne først og udvikle vores kommune med sund fornuft og fælles løsninger, siger Gitte Bjerremand Andersen.
Valgudvalget i Moderaterne Billund bakker fuldt op om valget og fremhæver Gitte som en kandidat med både nærvær og gennemslagskraft.
– Gitte har både hjerte og handlekraft. Hun er lyttende, tydelig og visionær – præcis det, vi har brug for, hvis Moderaterne skal sætte et stærkt aftryk i kommunalbestyrelsen, lyder det fra partiets valgudvalg.
Moderaterne går til valg på en platform med fokus på lokale løsninger, samarbejde og gennemsigtighed – og med Gitte Bjerremand Andersen i spidsen, er holdet klar til at tage ansvar og arbejde for konkrete resultater til gavn for hele Billund Kommune.