Brandudrykning til IFF i Grindsted fredag eftermiddag

Foto: René Lind Gammelmark

Brandudrykning til IFF i Grindsted – ild i isoleringsmateriale

Fredag eftermiddag kl. 14.06 rykkede brandfolkene fra Grindsted ud til en brand på virksomheden IFF på Tårnvej

Udrykningen omfattede både autosprøjte, tankvogn og indsatsleder Anders Bech.

Ifølge indsatslederen var der tale om en mindre brand i noget isoleringsmateriale, som opstod i et lukket system med olie under tryk og ved høj temperatur.

Der er en pakning, der er gået i stykker, og det har medført, at olie er løbet ud i noget isolering, som så blev antændt, forklarer Anders Bech til Netavisen Grindsted.

Brandvæsenet var på stedet i omkring en halv time, før situationen var under kontrol og brandfolkene kunne returnere til stationen.

Der var ikke noget dramatisk i det – vi fik det hurtigt under kontrol, tilføjer Bech.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med hændelsen.