Nørregade 11 i Grindsted er stadig til salg

Nørregade 11 i Grindsted er stadig til salgFoto: René Lind Gammelmark

Nørregade 11 i Grindsted er stadig til salg – nu er den ved at blive tømt

Ejendommen på Nørregade 11, der tidligere har huset butikker som Bike Concept og På Hat Med Charles m. fl. , er fortsat til salg. Det bekræfter Peter Kurth Jensen, der står for salget.

Flere forbipasserende har bemærket aktivitet i bygningen, hvilket har givet anledning til spekulation om et kommende butiksåbning. Men aktiviteten skyldes udelukkende, at ejerne er i gang med at tømme lokalerne.

Tilbage i maj 2024 kunne Netavisen Grindsted fortælle, at bygningen var blevet solgt til Gitte Agerholm, der ønskede at flytte sin spirituelle butik, Mamas Krystaller, fra Give til Grindsted. Gitte havde drevet butikken siden 2015 – først på en gård, senere i centrum af Give.

Målet var at åbne i de rummelige lokaler i Grindsted, men planerne blev aldrig realiseret, og bygningen blev i stedet sat til salg igen.

Ifølge Peter Kurth Jensen har tre interesserede meldt sig – og to af dem er stadig i spil.

– Hvis der er andre, der går med overvejelser om at købe bygningen, er de meget velkomne til at kontakte mig, siger han og oplyser, at han kan træffes på telefon 29 91 42 72.

Læs også:

Gitte Agerholm har købt Nørregade 11