Tamilerne holdt mindehøjtidelighed i Grindsted Kirke

Foto: DTSU i Grindsted og Omegn

Tamilerne holdt mindehøjtidelighed i Grindsted Kirke søndag den 11. maj 2025

Den 11. maj mindedes Tamilerne ofrene de mistede under Mullivaikkal-massakren – en tradition, Tamilierne har fastholdt hvert år op til den 18. maj.

Vi mindes de tusindvis af uskyldige, der ofrede livet i kampen for vores hjemland, Tamil Eelam, på Sri Lanka. Den 18. maj 2009 blev krigen officielt erklæret for afsluttet, men for os vil denne dag altid være et dybt smertefuldt minde – et sår, der aldrig heler. Trods krigens formelle afslutning lever sorgen og konsekvenserne videre: de utallige liv, der gik tabt, og den uretfærdighed, der stadig præger vores folk, er ikke glemt.

Gennem årtier har tamiliere været udsat for overgreb, som verden knap har forstået omfanget af. 146.000 mennesker forsvandt, 70.000 blev dræbt, tusinder af mænd og kvinder blev mishandlet, og selv små børn – som aldrig fik mulighed for at se fremtiden – blev ofre for brutalitet, alene fordi de var tamiliere.

Men vi tamiliere er, som alle andre, almindelige mennesker med håb, drømme og kærlighed til vores familier. Vi ønskede blot tryghed i vores eget land – et ønske, der blev mødt med vold og undertrykkelse. Det, der skete, var og er dybt uretfærdigt, og det vil altid leve i vores erindring. Minderne om Tamil Eelam og massakren den 18. maj 2009 er indprentet i os – og vil altid være en del af vores identitet skriver DTSU i Grindsted og omegn.

 

Krig skaber ikke fred – den avler kun mere lidelse

Derfor må vi spørge: Hvorfor ses fred som et uopnåeligt ideal i stedet for en nødvendighed? Vi tamiliere ønsker ikke andet end det, alle har ret til: retfærdighed, frihed og sikkerhed. Et selvstændigt og fredeligt hjemland, hvor vores børn kan vokse op uden frygt.

Vi må ikke stiltiende acceptere uretfærdighed – uanset hvor den finder sted. Vi har en forpligtelse til at tale højt og bringe sandheden frem i lyset. Det internationale samfund bør tage ansvar og kalde tingene ved deres rette navn: Det, der skete i Sri Lanka i 2009, ville aldrig blive kategoriseret som en borgerkrig – det var et folkedrab. Et forsøg på at udslette et folk. Det kan og må aldrig accepteres!

Vi opfordrer verdenssamfundet til at åbne øjnene og lytte til de mange årtiers råb om retfærdighed. Vi har stadig ikke svar på, hvad der er sket med mange af vores savnede brødre og søstre. Vores kamp for sandhed og oprejsning fortsætter – med håb i hjertet og styrke i fællesskabet.

Til sidst vil vi understrege vores ønske om at vende tilbage til vores land, Tamil Eelam, og kunne leve i fred, uden frygt for undertrykkelse. Vi kræver blot det, alle mennesker har ret til: respekt, frihed, og retten til at blive hørt. Siden singalesernes overtagelse af regeringsmagten har tamiliere mistet ikke kun deres land, men også deres stemme og deres basale menneskerettigheder. Det må der sættes en stopper for.

Vi ønsker ikke hævn – vi ønsker fred og retfærdighed. Det bør være universelle rettigheder skriver DTSU i Grindsted og omegn.

Efter en rørende gudstjeneste samledes deltagerne om et måltid risgrød, kendt som congee – den sidste form for føde, mange tamiliere i Mullivaikkal havde adgang til under krigens afsluttende dage. Det var en stærk og meningsfuld afslutning, hvor vi delte både sorg og håb i fællesskab.

Foto: DTSU i Grindsted og Omegn

Foto: DTSU i Grindsted og Omegn

Foto: DTSU i Grindsted og Omegn

Foto: DTSU i Grindsted og Omegn

Foto: DTSU i Grindsted og Omegn

Foto: DTSU i Grindsted og Omegn

Foto: DTSU i Grindsted og Omegn

Foto: DTSU i Grindsted og Omegn

Foto: DTSU i Grindsted og Omegn

Foto: DTSU i Grindsted og Omegn