To narkobilister standset i Grindsted det seneste døgn

Arkivfoto: Kim Matthai Leland (Politi.dk)

To narkobilister standset i Grindsted inden for ét døgn

Sydøstjyllands Politi har inden for det seneste døgn sigtet to bilister for narkokørsel i Ginrdsted

Søndag ved middagstid blev en 28-årig mand standset af en patrulje på Markvænget. En test viste, at manden var påvirket af cannabis, og han blev derfor sigtet for narkokørsel.

Natten til mandag blev en 19-årig mand stoppet i Tinghusgade. Den unge bilist erkendte selv at være påvirket af euforiserende stoffer. Ifølge politiet er det dog endnu uklart, hvilket stof der er tale om, da der endnu ikke foreligger noget endeligt bevis skriver BillundOnline.