Café Jydepotten lukkede for en dag – og tog 39 pokaler med hjem til Grindsted da de deltog i KFUM Koppen
Den årlige sportsbegivenhed i KFUM’s Sociale Arbejde blev onsdag afholdt i Kolding fra kl. 9. til 16
Onsdag blev en anderledes dag for Café Jydepotten i Grindsted. Caféen holdt lukket, men ikke uden grund. Hele 52 deltagere fra Café Jydepotten drog nemlig til Pulzion i Kolding for at dyste i alt fra badminton til brætspillet Skib Bo – og det med stor succes.
Arrangementet blev afholdt i de rummelige faciliteter på Peter Tofts Vej 21 i Kolding, og deltagerne fra Grindsted leverede flotte præstationer. Det blev til hele 25 guldpokaler, 6 sølvpokaler og 8 bronzepokaler – i alt 39 pokaler, der kom med til Grindsted.
Derudover blev alle deltagere på gåholdet hædret med guldmedaljer, hvilket vidner om en stærk indsats på tværs af alle aktiviteter.
Mandy Marie Christensen, fra Café Jydepotten, udtrykker stor taknemmelighed:
– Tusind tak til alle, der deltog fra Café Jydepotten. Det var en fantastisk dag fyldt med fællesskab, grin og flotte præstationer, siger hun.
Dagen var et klart bevis på, hvordan fællesskab og engagement kan føre til både medaljer og mindeværdige oplevelser.
Udendørs aktiviteter
Petanque
Stigegolf
Ringspili
Kongespil
Discgolf
Cornhole
Krolf
Kæmpe kryds og bolle
Høvdingebold
Indendørs aktiviteter
Tæppecurling
Badminton
Bordtenneis
Ludo
Yatzy
Bordcurling
Skip bo
Uno
Rummikub
Skak
Kalaha
Backgammon
Partners
Bob
Hvad er KFUM Koppen
KFUM Koppen er et stævne for frivillige, gæster og bruger af KFUM’s Sociale Arbejdes caféer og væresteder. Det er en dag med masser af konkurrencer, socialt samvær, mad og medaljer.
KFUM Koppen er et samarbejde mellem KFUM’s Sociale Arbejde og KFUM’s Idrætsforbund og har eksisteret siden 2004.
Arrangørerne bestræber sig på at stævnet finder sted i en inkludernede og rummelig atmosfære i overensstemmelse med KFUM’s kerneværdier.
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto