Programmet for årets SommerSjov er klar

Foto: René Lind Gammelmark

Programmet for årets SommerSjov er klar med masser af aktiviteter

Der venter børn og unge i Billund Kommune en masse spændende oplevelser, når de går på sommerferie den 27. juni

Årets SommerSjov-program er nemlig fyldt med sjove og lærerige aktiviteter hen over sommeren fra uge 26 og frem til uge 32

Der er masser af aktiviteter at vælge imellem som f.eks. gokart, outdoorfitness, DBU Fodboldskole, folkedans, kuffertcirkus, familie-petanque, natureventyr og meget mere.

Rasmus Kaufmann der er områdechef for Kultur, Fritid og Branding i Billund Kommune synes det er fantastisk, at så mange foreninger, institutioner og aktører igen har meldt aktiviteter ind til SommerSjov. Sommerens program er fyldt med forskellige tilbud som børn og unge har mulighed for at deltage i. Han synes det er en fin fordelign af aktiviteter, så der er oplevelser fordelt ud over hele sommerferien fra uge 26 til 32.
Sommersjov er sjove og lærerige aktiviteter i skole sommerferien målrettet aldersgruppen 0.-10. klasse. De fleste aktiviteter er gratis, men enkelte kræver tilmelding og/eller en mindre betaling.

 

Fakta:

  • Der uddeles en folder rundt på alle kommunens skoler med aktiviteterne inden sommerferien.
  • Programmet kan ses på billund.dk/sommersjov
  • Vær OBS på at nogle aktiviteter kører efter først-til-mølle-princippet.

Hvis man allerede nu har en idé til en aktivitet til næste års ”SommerSjov” er du velkommen til at kontakte Kultur og Fritid.