Kim Orlowitz fejrer 40-års jubilæum på International N&H Denmark ApS – også kaldet ”IFF Grindsted”.
Adressen er den samme, men firmaet har heddet lidt forskelligt gennem disse 40 år.
Kim startede den 1. juli 1985 på Grindsted Products tegnestue som nyuddannet maskiningeniør.
Han blev hurtigt kastet ind i sin første store opgave: at bidrage til opførsel af et nyt produktionsanlæg.
Herefter blev det til opførsel af andre større produktionsanlæg, hvilket blev startskuddet for ham til en specialisering inden for emulgatorproduktionen, som senere bragte ham til andre himmelstrøg for at sikre lignende optimering der. Det være sig Brasilien, Malaysia, Kina og USA.
Den viden, Kim gennem årene tilegnede sig, høster vi stadig stor glæde af. I dag sidder Kim i afdelingen ” Manufacturing Teknologi”, der bidrager i projekter til at sikre de rette teknologivalg up front.
Kim er en videnbank ud over det sædvanlige – han er knivskarp på hukommelsen; en særlig gave som alle drager stor glæde af.
Kim kommer oprindeligt fra Hornsyld og flyttede til Grindsted som ganske ung. Her engagerede han sig hurtigt i den lokal firmaidræt ”Badminton” sammen med andre jævnaldrende kolleger. Dette har gennem årene givet ham en hel del varme venskaber i lokalsamfundet.
Jubilæet fejres fredag den. 27. juni skriver IFF .