Mark Museum og Museumsgården Karensminde holder åbent i uge 28-32 fra kl. 10-16
Sommerferie for hele familien på Museumsgården Karensminde
Når skolernes sommerferie begynder, åbner Museumsgården Karensminde dørene for en perlerække af hyggelige og lærerige aktiviteter for både børn og voksne. I uge 28 til 32 – fra mandag til søndag – kan man besøge det levende museum fra kl. 10 til 16 og nyde sommeren i naturskønne og idylliske omgivelser.
En levende gård med aktiviteter for alle aldre
Karensminde er det perfekte udflugtsmål for familier, der ønsker at kombinere feriehygge med kulturhistorie og sjove aktiviteter. Her kan børnene klappe kaniner, tage på skattejagt, klæde sig ud som børn fra gamle dage og lege som i “de gode gamle dage”. Der er også mulighed for at låne en madkurv og nyde sin medbragte mad i gårdens fredelige omgivelser.
Håndens værk: Træ og ler i fokus
Sommerens tema er “Håndens værk”, og der bydes på skiftende aktiviteter med fokus på traditionelle materialer og håndværk.
-
7. juli – 27. juli: Træet som plante og planke
Lær om træets mange kvaliteter og prøv kræfter med snittekunst – måske endda som en “famous snitter”. -
28. juli – 9. august: Leret – murerarbejde og pottemageri
Her dykker vi ned i det “mageløse mudder” og bygger bindingsværksmur, laver jydepotter og fordyber os i gammeldags husflid.
Gamle håndværk og hyggelige oplevelser
Hver tirsdag og onsdag i ferieugerne vil medlemmer af Støtteforeningen Karensmindes Venner demonstrere gamle håndværk, håndarbejde og madlavning. På disse dage kan man også tage en tur i hestevogn og købe forplejning i Kaffestuen – en særlig oplevelse i autentiske rammer.
Udstillinger med lyd og liv
Museet byder desuden på spændende kulturhistoriske udstillinger, der aktiverer både øjne og ører:
-
Liv i plantagen – en stemningsfuld lydvandring
-
Det planlagte liv – en guidet lydrejse gennem hverdagslivet før i tiden
-
Mennesket og naturen – udstilling i laden med lydspor, der kan afspilles på mobilen
Karensminde giver jer muligheden for at rejse tilbage i tiden, lære nyt og skabe minder sammen i smukke omgivelser. Så pak madpakken og familien – og læg vejen forbi en sommer, I sent vil glemme.
Tirsdag og onsdag i ugerne 28-29-30-31 er Støtteforeningen Karensmindes Venner på gården, fra kl. 10-15.
I uge 28.
– Der skal kværnes kort til snobrød og kløves brænde til bålet.
– Der arbejdes i værkstederne.
– Hestevognen kører
– Ulddamerne hygger i laden
– Smags prøver i det gamle køkken
– Håndarbejde i stuen
I Uge 29
– Vær med til at plukke bær, se hvordan der laves saft, og få et glas med hjem
– Hør Honningmanden fortælle om hans bier og hvordan man lave honning.
– Der arbejdes i værkstederne.
– Hestevognen kører
– Ulddamerne hygger i laden
– Smags prøver i det gamle køkken
– Håndarbejde i stuen
I uge 30-31
– Der skal prøves kræfter med at murer og pudse
– Prøv at lave dine egne mini hø baller.
– Krea i laden
– Der arbejdes i værkstederne.
– Hestevognen kører
– Ulddamerne hygger i laden
– Smags prøver i det gamle køkken
– Håndarbejde i stuen
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark