3 biler impliceret i færdselsuheld på Koldingvej ved Billund

Foto: René Lind Gammelmark

Tirsdag eftermiddag ved 16.34 tiden skete der et mindre færdselsuheld på Koldingvej ved Billund.

Tre biler var impliceret i ulykken og de foreløbige undersøgelser tyder på, at det var et øjebliks uopmærksomhed der førte til, at den bagerste bil ramte ind i bilen foran, hvilket gjorde at den midterste bil ramte den forreste bil.

Føreren af den bagerste bil kommer med ambulance til sygehuset for at blive undersøgt. Ifølge vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi er ingen af de involverede parter kommet alvorligt til skade.

Koldingvej var spærret en periode mens oprydningsarbejdet foregik.

Klik på billederne under artiklen for at se dem i stor størrelse