Grindsted GIF’s 2. divisions håndboldherrer fik solid sejr

Foto: Tommy Ovensen

Søndag den 6. oktober var der to håndboldkampe i Lynghallen i Grindsted.

Den først kamp var Grindsteds 3.divisions damer der spillede mod Mejdal, kampen startede kl. 14.15, kampen endte med et lille nederlag til Grindsted for gæsterne vandt 25-23. 

Kl. 16 var det så 2.divisions herrer der skulle spille mod Faaborg ØH, og her endte kampen med en hjemmebanesejr på 24-20.

Du kan her nedenunder læse GGIF Håndbolds referat fra kampen:

Søndag eftermiddag var Faaborg ØH på besøg i lynghallen, og efter en tæt første halvleg fik GGIF lukket af for Faaborg i anden halvleg og vandt 24-20. GGIF fik dermed sæsonens tredje sejr ud af tre mulige, og har derfor fået en ganske god start på sæsonen.

Faaborg kom som forventet blæsende fra kampens start, og fik hurtigt bragt sig foran 3-0, men GGIF fik hurtigt justeret deres forsvar, og efter 7 minutter var de foran 4-3. Det gode forsvarsspil fortsatte resten af kampen, og når det lykkes Faaborg at komme fri, så stod Christian Wetche en flot kamp i målet. Angrebsspillet var dog gennem hele halvlegen mere vakkelvorn, og Faaborg var dygtige i deres opbakninger. Derfor var første halvleg en tæt affære, men GGIF kunne gå til pause foran 12-11.

I anden halvleg fortsatte det gode forsvars – og målmandspil, og som halvlegen skred frem gav det både flere kontramål, men samtidig trættede det også Faaborgholdet. Angrebsmæssigt fik man spillet gjort lidt mere flydende, og hvis det ikke var for den manglende skarphed, og en godt spillende målmand fra Faaborg, så havde GGIF fået en storsejr. Faaborg fik dog sluttet kampen fornuftigt af. Resultatet blev dog 24-20 til GGIF.

Flemming Pedersen var glad for sejren: Det er bekræftende i forhold til om, vi er på rette vej, at selvom vi kommer bagud 0-3, så går vi ikke i panik, og for lynhurtigt tilbage i kampen. Vi ærgrer os lidt over, at vi ikke kunne vinde lidt større, da det er vores egen skyld, at vi foran 24-18 med 5 minutter igen, taber 0-2. Vi har nu 14 dage, før vi spiller lokalopgør mod HK Give hjemme i Lynghallen. Vi skal bruge de to uger på, at få bedre flow på vores angrebsspil, og så skal vi have spillet Rolf Ravn og Jesper Chapion mere ind på angrebsspillet, så vi får endnu flere kort at spille i kampene.

Målscorer:
Frederik Nielsen 5 mål
Jacob Pedersen 5 mål
Daniel Jørgensen 3 mål
Bjarke Nybo 3 mål
Hjalmar Andersen 3 mål
Thomas Theilgaard 3 mål
Emil Larsen 1 mål
Rolf Ravn 1 mål

Foto: Tommy Ovensen

Foto: Tommy Ovensen

Foto: Tommy Ovensen

Foto: Tommy Ovensen

Foto: Tommy Ovensen

Foto: Tommy Ovensen

Foto: Tommy Ovensen

Foto: Tommy Ovensen

Foto: Tommy Ovensen

Foto: Tommy Ovensen

Foto: Tommy Ovensen

Foto: Tommy Ovensen

Foto: Tommy Ovensen

Foto: Tommy Ovensen

Foto: Tommy Ovensen

Foto: Tommy Ovensen

Foto: Tommy Ovensen

Foto: Tommy Ovensen

Foto: Tommy Ovensen