Kai’s Corner: Interview med Charles Rauff i Lokalradio Grindsted i 1989 – del 5 af 8

Kai's Corner

Af Kai Bayer

Interview med Charles Rauff i Lokalradio Grindsted i 1989 der blev sendt den 9. marts – del 5 af 8.

 

Først i glas balloner, men senere i banevogne

Og salpetersyre, det fik vi jo først i glasballoner, men senere så skulle vi jo bruge møj af et og så fik vi tusind liter i banevogn. Og det blev et job for Aksel Madsen og mig, og vi bar det så , ja vi hældte det over i balloner og bar æt over i æ syreskur, de skulle altid stå inde i skygge , for hvis de stod ude i æ sol og der var salpetersyre å æ halm rundt om æ balloner, så kunne det selvantænde, så de skulle altid stå i skygge.

Der skete da det, at da vi holdt, da var der nogen, der havde sat dem oppe i et hjørne af æ fabrik og der stod de ude i æ sol, og så stak der ild i dem og så sprang de i æ vejr, jo..

 

Det var jo farlige stoffer i gik og slæbte rundt på, skete der aldrig ulykker for jer?

Nej, aldrig, vi mærket it noet til æt, jo så stænket man æ lidt å sæ og så fik vi en brun plet å æ hud, men det skulle jo bare vaskes af. Og efterhånden så ka æ da huske med Marius og mig, at når vi fik natron å æ negle, det er sådan noet, det bukket æ negle om,  men så gik vi bare hen og vasket æ hænder i saltsyre, og så var det væk.  Æ ka huske at æ murer de sagde, hva, det ska I da have fortyndet, men nej vi vasket dem bare rene i saltsyre og så i vand og så var det i orden.

Det var for resten også en sjov træk, som ja… det var da æ var bleven mester, da havde vi en deroppe, som vi kaldte Kardang, en medhjælper til æ smed. Og så var der en dag, da han var blevet godt beskidt å æ finger, og hanskulle til bal om aftenen, og så snakket han med de her andre arbejdere om hvad han skulle gøre for at få de her fingre rene.

 

Kaliumpermanganat

Så havde vi noget, der hed kaliumpermanganat, det er sådan et blå stof, og så sagde de til ham, at han skulle bare tage lidt af det stof og vaske dem i det, og det gjorde han så.

Og så blev hans fingre sateme helt blå og han var grædefærdig, og han kom ind å æ kontor, ind til mig og så fortalte han det her, at han ved det arbejde var blevet beskidt, og hvad de andre havde sagt. Men så sagde æ til ham, at nu skulle han bare vaske dem i saltsyre og så vasket han dem i saltsyre, så i vand og så i saltsyre og vand en tre fire gange . Så var æt væk og Kardang han var jo henrykt og han skulle jo nok ud med en pige og så komme med sådan nogen blå fingre, det kunne jo slet it gå an. (Charles griner).