Søndag var der officiel åbning af Hejnsvigs nye fitnesscenter.
Centret har efterhånden været undervejs længe. I september 2021 skrev vi her på Netavisen Grindsted i forbindelse med Hejnsvig IF’s 140 års jubilæum at idrætsforeningen var i fuld gang med at lave et nyt fitnesscenter i to tidligere omklædningsrum. Dengang var det meningen at Fitnesscentret skulle stå klar 1. november 2021 – det blev dog først nu at man var helt klar til at åbne, for der skulle også lige være penge til at købe alt udstyret ind.

Tre af udvalgsmedlemmerne – Foto: René Lind Gammelmark
Fitness er en forening under foreningen
Fitness i Hejnsvig er en selvstændig forening under Hejnsvig Idrætsforening. Der er 5 i udvalget der står for foreningen, Mette, Mia, Betty, Gitte og Heine
Der er 7 instruktører, de vil blive uddannet i løbet af oktober, så man kan få lagt et individuelt program. Det bliver sådan at der er åbent døgnet rundt, man får en kode som skal bruges for at lukke sig ind. Allerede nu kan man få lavet et standard program – men når de 7 instruktører er færdiguddannet kan de lave et mere individuelt forløb. Mandag aften er første aften med instruktør.
På et borgermøde i 2016 var der et stort ønske om at man kunne få et fitnesscenter i byen, og nu efter rigtig mange timers arbejde er fitnesscentret klar til at åbne.
Der var mange der benyttede sig af at melde sig ind på åbningsdagen, og flere blev også i klubhuset på Billundvej hvor de hyggede sig.

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark
Du kan læse mere om Hejnsvig Fitness på deres facebookside
Læs også
Hejnsvig Idrætsforening fejrer 140-års jubilæum lørdag den 25. september