Grindsted Handel ser tilbage på 2023 som et positivt år

Jonas Pedersen - Foto: René Lind Gammelmark

Grindsted Handel ser tilbage på 2023 – et år Jonas Pedersen der er formand for foreningen betegner som et positivt år.

Vi har haft nogle gode arrangementer, såsom “Open By Night” og specielt hen over sommeren med Sommergågade og “Fredagshygge på torvet” med Livemusik forklarer Jonas Pedersen. Folk tog meget bedre imod de tiltage end vi havde turdet håbe på. Det var fantastisk at se så mange mennesker der bakkede op om det. Det gav liv i byen, både mens det var der, og også bagefter at folk begyndte at se at der faktisk også sker noget her i Grindsted.

 

Vi håber på at vi kan lave nogenlunde samme setup næste år. 

Umiddelbart tænker Jonas Pedersen ikke at det bliver med en fuld lukket gågade som i år. Det har vi ikke talt med kommunen om, for det var jo et forsøg. Det kan være man skal lukke for biltrafikken fredag, eller fredag og lørdag, for at lave noget stemning på torvet – det ved vi ikke endnu.

Vi har været heldige med at det har været noget fantastisk vejr alle 12 fredage hvor vi holdt “Fredagshygge på torvet”. Der var mange mennesker der bakkede op om arrangementerne. Det var også en vellykket Festuge, og nogle gode arrangementer.

Grindsted Handel afventer svar fra Billund Kommune om man vil være med i Fredagshygge på torvet – det får vi besked om senere forklarer Jonas Pedersen.

 

Det er vigtigt stadig at holde fokus på at handle lokalt

Handelen har været et ok år, mange kæmper i butikkerne og har det ikke så let, vi kommer fra nogle Corona år, hvor vi har fokuseret rigtig meget på Handel Lokalt. Kunderne har været rigtig gode til at handle lokalt. Det er vigtigt at kunderne ikke glemmer at handle lokalt, selv om det ser ud til at alt er normalt igen.

I byer af Grindsteds størrelse er det ikke normalt at man har så mange og så store butikker som vi har. Det er vigtigt at kunderne også husker det, så vi kan beholde butikkerne, så folk kan handle så meget lokalt som overhovedet muligt fortæller Jonas Pedersen.

 

Black Friday

Der var mange mennesker i byen der fik handlet meget ind. Det var en rigtig god dag. Der var mange mennesker til udtrækning på torvet, da vinderen af Powershopping for 10.000,- kr. skulle findes. Det var en god handelsdag. Det er vildt hvad vi kan trække sådan en fredag i Grindsted.

Black Friday fra 8 til 22

Foto: René Lind Gammelmark

Flere aktiviteter i støbeskeen for 2024

Eventmanager Ronni Eriksen fortæller at de første ting der er i støbeskeen er Fastelavn i uge 6 (Lørdag den 10. februar), “Påskejagt” i byens butikker , og efter påsken, vil der være Open By Night den 5. april. Her vil vi gentage succesen med Vandrende Vinsmagning i butikkerne.

Der vil også blive holdt kræmmermarkeder den første lørdag i måneden med start den 6. april frem til den 5. oktober. I Juli holder vi som sædvanligt kræmmermarked hver lørdag.

Foto: René Lind Gammelmark

Der vil også blive holdt “Open By Night” den 3. maj, den 31. maj og hvis alt går efter planen vil vi holde Festlig Fredag (fredagshygge på torvet)  om fredagen i Juni, juli og august måneder.

Lørdag den 25. maj har vi igen arrangementet “Kids Tour” som sidste år trak rigtig mange til  Grindsted. Ligesom Grindsted Festuge også vil byde på forskellige aktiviteter.

Vi vil løbende informere om de forskellige arrangementer vi afholder, blandt andet via vores facebookside Oplev Grindsted, via annoncering på NetavisenGrindsted og i Ugeavisen Billund/Grindsted forklarer Ronni Eriksen.

Foto: René Lind Gammelmark

Flot tilslutning til Juleoptoget

2023 var også året hvor Juleoptoget blev genindført. Det var en kæmpestor succes. Jeg vil gerne takke alle der der har lavet vogne, og bakket op om juleoptoget. For uden dem havde vi ikke haft nogle vogne så vi kunne lave et juleoptog. Samtidig vil jeg også gerne takke alle dem der kom ned i byen for at se optoget fortæller Jonas Pedersen. 

Det er også dejligt at vi fik live på torvet, hvor De Grønne Pigespejdere holdt åbent i Julehytterne, hvor de blandt andet havde salg af Varm Cacao, gløgg og vafler, ligesom de havde en “gave-fiskebod” udtaler Jonas Pedersen.

 

Arkivfoto: René Lind Gammelmark