Christian Bjerg bliver kommerciel direktør for Grindsted Speedway Liga.

Christian Bjerg - Foto: René Lind Gammelmark

Christian Bjerg bliver kommerciel for Grindsted Speedway Liga – han har stor passion for motorsport

Efter en kort periode med den tidligere direktør Christian Hundebøll, har ledelsen i Grindsted Speedway Liga arbejdet hårdt på at styrke organisationen for at sikre fremtiden for liga speedwayen i Grindsted.

Vi er derfor meget tilfredse og stolte over at præsentere Christian Bjerg som ny kommerciel direktør for Grindsted Speedway Liga, hvor Christian kommer til at arbejde fuldtid med at udvikle Grindsted Speedway Ligas kommercielle setup. Christian Bjerg besidder en stor erfaring indenfor det kommercielle og motorsport, og har tidligere været ved GMB-Motorsport, som deltog i det legendariske motorløb Le Mans 24H sidste år.

Christian Bjerg er 45 år, født og opvokset i Silkeborg. Christian har sønnen Villads på 13 år.

 

Christian Bjerg udtaler følgende:

Jeg har hele livet haft en stor passion for motorsporten – både med 2 og fire hjul. Som dreng sad jeg og fulgte med på TV og heppede på Erik Gundersen og Ole Olsen, når de kæmpede på speedwaybanen, så det er derfor en stor ære at kunne arbejde inden for speedway.

Jeg ser frem til at blive den nye kommercielle direktør for Grindsted Speedway Liga, og være med til at udvikle og gøre Grindsted Speedway Liga endnu stærkere – og glæder mig til et tæt samarbejde med klubbens dedikeret og dygtige Team, samt de mange sponsorer og partnere. Jeg ser rigtig mange muligheder i Grindsted Speedway Liga for fremtiden, så jeg glæder mig til at komme igang med opgaven, og forsat lave det jeg brænder for -motorsport, skabe relationer og forretningsudvikling.

Min professionelle baggrund er formet af 28 års erfaring primær bestående af salg, ledelse, strategi og forretningsudvikling. Derudover har jeg gennem en årrække beskæftiget mig med rekruttering lige fra C-level til specialister og produktionsmedarbejder, hvilket har givet mig en bred indsigt i selve mennesket og de kompetencer hvert enkelt menneske besidder.

Jeg har et kommercielt mindset, og gennem mine tidligere jobs har jeg arbejdet med sponsoraftaler nationalt og internationalt, marketing & branding samt forretningsstrategi – senest som Kommerciel Chef ved GMB Motorsport i Silkeborg. Jeg sætter en ære i ordentlighed, respekt, engagement og at man viser passion og gør sig umage for det man laver.

Jeg glæder mig meget til at have mulighed for, at forme og udvikle strategien og retningen i overensstemmelse med mine og klubbens visioner og mål. Det er spændende at tænke på hvordan jeg og resten af teamet, kan påvirke klubbens forretningsudvikling og bidrage til dens vækst og succes skriver Grindsted Speedway Liga i en pressemeddelelse.

Christian Bjerg kan træffes på: 30540203