Stor interesse for foredraget med Aktiemor

Line Maria Kühlwein Skov - Foto: René Lind Gammelmark

Der var stor interesse for foredraget med Aktiemor, torsdag den 11. april 2024 i MAGION.

Det var MAGION Biblioteket der havde hyret Line Maria Kühlwein Skov, der er bedre kendt som Aktiemor til at fortælle om sin rejse som investor.

På forhånd var der solgt 66 billetter, og personalet fra MAGION Biblioteket solgte yderligere 10 billetter ved indgangen, hvilket de var rigtig godt tilfredse med.

Line var rigtig veloplagt og havde en 8-punkters agenda med så hun var sikker på at de fremmødte vidste noget om aktiehandel når de gik hjem.

Line Maria Kühlwein Skov – Foto: René Lind Gammelmark

Hvordan startede det ?

Hun startede med at fortælle hvordan hun selv havde fået interesse og passion for aktiehandel. Hun gav også råd og vejledning til, hvordan andre, uanset alder, køn og økonomi, kunne komme i gang med at investere i aktier.

 

Tid er den vigtigste ressource.

Line og hendes kæreste ville være så lidt som muligt økonomisk fastlåste. Det der fylder mest i deres økonomi er deres bil og deres bolig forklarede hun. Det betød at de efter nogle overvejelser rykkede teltpælene op, og flyttede “helt til Vestjylland”, hvor Line kommer fra. Vi flyttede i familie kollektiv med Lines forældre. Flyttede ind i min bedstemors gamle hus, og bor der med en havelåge mellem os og mine forældre. Vi har fælles hønsehold og køkkenhave, og har det godt med at være så tætte med hinanden i det daglige.

Line Maria Kühlwein Skov – Foto: René Lind Gammelmark

Hvordan kunne vi få vores passiver til at blive aktiver.

Her tænkte hun på deleøkonomi. Inden vi selv fik bil købte vi et lift mellem punkt a og punkt b via Gomore. Da vi fik vores egen bil, var det helt oplagt, at den skulle vi da også prøve at leje ud til andre der manglede en bil forklarede Line.

Det startede med at vi lejede bilen ud. Vi får på den måde dækket vores værkstedsudgifter. For et par år siden gik vi skridtet videre, og tænkte  “vores hus” den står her jo når vi er på ferie eller i sommerhus. Så det begyndte vi at leje ud. Det betød så at vi sidste forår havde vores drenge med i Toscana i 14 dage. Turen blev betalt af lejeindtægterne fra året før.

Line fortalte også at hun og kæresten i øjeblikket har en lejer i deres hus, så de selv bor i hendes forældres kælder. Vi tager i sommerhus i weekenderne, for at det ikke skal blive for presset fortalte Line.

Det er en måde at forsøde tilværelsen og få større råderum og få flere penge mellem hænderne til sjove ting.

 

Hvis du vil vide mere om Aktiemor, kan du klikke HER for at se hendes hjemmeside.

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark