Orienteringsmøde om valg til Grene Menighedsråd

Billund Kirke - Foto: René Lind Gammelmark

Orienteringsmøde om valg til Grene Menighedsråd – i Menighedssalen ved Billund Kirke

Til efteråret skal der være valg til menighedsrådet i Grene Sogn og i den forbindelse er der arrangeret orienteringsmøde i Menighedssalen ved Billund Kirke.

Alle er velkomne, når Grene Menighedsråd inviterer til orienteringsmøde i forbindelse med Menighedsrådsvalget 2024 tirsdag den 14. maj kl. 19.00 i Menighedssalen ved Billund Kirke.

På mødet vil det nuværende menighedsråd bl.a. orientere om menighedsrådets arbejde i den forløbne funktionsperiode, om kommende opgaver, visioner og om rammerne for det forestående valg bl.a. antallet af kandidater, der skal vælges.

Som medlem af menighedsrådet har du mulighed for at gøre en aktiv indsats i det lokale demokrati til gavn for den lokale folkekirke.

Grene Menighedsråd håber, at rigtig mange vil møde op til mødet og få et indblik i de mangeartede opgaver. Alle er velkomne, hvad enten man ønsker at stille op eller blot gerne vil vide mere om arbejdet i et menighedsråd skriver sognet i en pressemeddelelse.