Højskoleformiddag med Ole Søbye

Ole Søbye - Foto: René Lind Gammelmark

Højskoleformiddag med Ole Søbye

Forårets sidste Højskoleformiddag løber af stablen den 16. maj i Kirkehuset.

Denne torsdag formiddag kl. 10.00-12.00 er dagens oplægsholder tidligere lærer Ole Søbye. Han er født og opvokset i Grindsted ud af slægter med flere generationers tilknytning til egnen.

Han har i flere perioder siddet i menighedsrådet i sognet og har som frivillig medarbejder i GrindstedArkivet i 2022 skrevet en bog om Grindsteds historie. Den har titlen “Opkomsten af en by – Bønder og borgere i Grindsted-Grene Sogn 1840 – 1920”

Kom med til en hyggelig formiddag. Alle er velkomne. Pris 40 kr. incl. kaffe og rundstykker.