GAS Revyen 2024 er klar til publikum – i aften er der premiere

Foto: René Lind Gammelmark

GAS Revyen 2024 er klar til publikum – i aften torsdag er der premiere på Revyen der bliver spillet i Unge- og Kulturhuset på Tinghusgade i Grindsted

Revyens titel er “Skal vi lege”

Titlen passer godt med at man tager emnet “Playful Learning” i Billund Kommune op løbende gennem hele revyen, hvor “Lille Leif” først kommer i Vuggestue, dernæst folkeskole, Efterskole for som voksen at blive legekonsulent i Billund Kommune. Til sidst er Lille Leif som også bliver kaldt Lykkelige Leif, til en gammel mand der sidder i kørestol.

Netavisen Grindsteds Redaktør var til generalprøven, hvor Revyholdet var særdeles veloplagt.

Blandt emnerne der bliver taget under  behandling i revyen, er blandt andet lukningen af Mødestedet, Grindsted Forureningen, Kvickly, Rema 1000, GGIF Håndbold, Claus Lützhøft, Natteravnene, GrindStedet og mange flere.

Klagemanden vendte tilbage til revyen i år, og han havde da godt nok meget på hjerte, og kom omkring mange emner på kort tid.

Det var en gennemarbejdet revy holdet præsenterede, og læserne kan godt glæde sig til at se revyen.

 

Revyen opføres i Unge- og Kulturhuset, Tinghusgade 9B, 7200 Grindsted 

Den 16. maj og 17. maj kl. 19.30 samt den 18. maj kl. 14.30 – Billetter kan købes via hjemmesiden https://gas-grindsted.dk/ KLIK HER eller ved døren for 130,- kr.

 

Klik på de mange billeder i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse