GSK vandt stort over Region Varde Elitesport

Foto: René Lind Gammelmark

Af Marianne Thorø

GSKs ligakørere gjorde onsdag aften det onde ved gæsterne fra Region Varde Elitesport, da GSK hjemme på Grindsted Speedway Center sendte vestjyderne hjem med en sæk på 50-34.

Grindsted tog teten allerede fra start og var efter tredje heat foran 15-3. Dertil kom yderligere en del 5-1’ere i GSKs favør og således kom gæsterne håbløst bagud.

Efter 8. heat var Grindsted på 37-11, men så tog pokker ved RVEs australier Jason Doyle i 9. heat, som måtte gennem en omstart efter et styrt, hvor Vardes Tim Sørensen blev liggende på slaggeren – og i øvrigt blev udelukket da han først kom op at stå igen.

Doyle havde indtil nu ikke rigtig haft held med tingene, men i hvad der lignede et rent vredesudbrud over udelukkelsen af holdkammeraten, satte han så massivt pres på Nicki Pedersen i front, at han lykkedes med at overhale – og dermed sikre sejren. I øvrigt aftenens første til gæsterne.

Så var Doyle vågnet til dåd og snuppede endnu to heatsejre, mens GSK blev sat til vægs. Dermed var stillingen 47-25 til Grindsted efter de 12 heat. Yderligere to sejre blev det til til Varde, som således formåede at pynte lidt på resultatet i slutfasen

 

 

Holdopstilling Grindsted Speedway Liga – tallet i parentes er det antal point køreren fik i løbet

  1. Nicki Pedersen (10+2)
  2. Przemyslaw Pawlicki (15+1)
  3. Kenneth Bjerre (12)
  4. Mathias Pollestad (9+1)
  5. Rune Thorst (4+1)

 

 

Holdopstilling Region Varde Elitesport – tallet i parentes er det antal point køreren fik i løbet

  1. Jason Doyle (13)
  2. Jakub Miskowiak (3)
  3. Tim Sørensen (9+1)
  4. Nicolai Klindt (8)
  5. Michael Thyme (1)

 

 

Klik på de mange billeder i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse