Sparekassen Kronjylland donerer brugte kontormøbler til Stafet for livet

Foto: René Lind Gammelmark

Sparekassen Kronjylland donerer brugte kontormøbler fra afdeling i Billund 

I forbindelse med ombygning og renovering af lokalerne donerer man brugt inventar og møbler til Stafet For Livet i Billund Kommune

Første del af renoveringen var de lokaler hvor Nybolig tidligere holdt til, de er nu færdigrenoveret, og medarbejderne fra sparekassen er flyttet derind. Her skal de være mens renoveringen af de andre lokaler bliver fuldført. Jørgen Ingemann Møller der er afdelingsdirektør for Sparekassen Kronjylland i Billund forklarer at nogle af medarbejderne skiftes til at arbejde hjemme fra, mens andre arbejder fra Skovlund og en enkelt Vejle indtil renoveringen er gennemført.

Der var ikke plads til flere skriveborde – så Jørgen er kravlet op på arkivskabene – Foto: Privatfoto

Her er medarbejderne flyttet ind indtil renoveringen af det andet lokale er færdig – Foto: René Lind Gammelmark

Vi er altid tilgængelige både på Hovedgaden 30 og på telefonen forsikrer Jørgen Ingemann Møller. Det er dejligt at vi fortsat kan udvikle afdelingen, hvor vi nu er oppe på 15 medarbejdere. 12 ud af 15 er lokale der bor i kommunen, 2 bor i Give og en enkelt i Esbjerg.

Der går nok et par måneder inden vi er klar til at rykke ind i de nyrenoverede lokaler, hvor der også skal væltes en væg, så vi på den måde kan udnytte lokalerne bedst. Jørgen har været i afdelingen i 16 år.

Jørgen Ingemann Møller – afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland Billund – Foto: René Lind Gammelmark

I forbindelse med renoveringen bliver alt inventar udskiftet.

og her tænkte Jørgen straks på Stafet for Livet. Jørgen kontaktede Niels Pedersen fra Stafet for Livet i Billund Kommune, og spurgte om de var interesserede i at få møblerne for at hente dem. Niels kunne hurtig svare ja, og onsdag den 22. maj 2024 var Niels og to andre fra Stafet for Livet i Billund Kommune i gang med at flytte kontormøblerne ud i en stor varevogn, hvor de regner med der vil være tre læs. 

De fleste af møblerne bliver kørt til Stafet for Livet Billunds butik på Vestergade i Grindsted, mens det resterende kommer på deres fjernlager, hvorfra de så kan hente det når der bliver plads i butikken på Vestergade.

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Fra venstre: Niels Pedersen, Keld Pedersen og Poul Erik Bitsch – Foto: René Lind Gammelmark

Får mange donationer

Niels Pedersen forklarer at Stafet for Livet i Billund Kommune bliver tilbudt mange donationer fra nær og fjern, og det er han rigtig taknemmelig for. Vi sælger rigtig mange møbler. Vi startede møbelsalget op under Corona, og det bliver ved.   Der kommer mange private, virksomheder, skoler, institutioner fra langt omkring for at købe møbler.

Det er flotte møbler vi har fået her i Sparekassen Kronjylland. Ud over Niels Pedersen var også Keld Pedersen og  Poul Erik Bitsch ude for at læsse møblerne.

Det er både borde, stole, lamper og reoler vi har fået.

Vi får rigtig mange donationer, og det betyder også meget. Det er vigtigt at der er noget udskiftning i butikken, så folk kan se forskellige møbler. 

Fra venstre: Poul Erik Bitsch , Niels Pedersen og Keld Pedersen holder lige en velfortjent kaffepause midt i læsningen af møbler – Foto: René Lind Gammelmark