Verdensnavn gæster Grindsted

PR-Foto

Det er ikke hver dag, at et verdensnavn gæster Grindsted. Ikke desto mindre sker det torsdag d. 4. april, hvor Duncan Chisholm ligger vejen forbi.

Duncan Chisholm er en meget anvendt gæstemusiker til alverdens folk-bands, og har også turneret med Runrig. Grundet de mange gæsteoptrædener, er hans kalender altid meget booket, men han har afset tid til en lille eksklusiv turne i Danmark med kun 5 optrædener. Via Grindsted Musikforenings gamle bestyrelsesmedlem Kurt Mejborns gode kontakter, er det altså lykkes at få Duncan Chisholm til byen.

Det bliver en aften med Skotsk musik, og som et musikblad skrev: Den nye lyd af traditionel Skotsk musik.

Duncan skriver sin egen musik og er absolut en af verdens bedste på folk violin. Han evner som få, at få violinen til at synge og vibrere i nogle fantastiske varme og bløde toner, samt også at levere nogle hurtige jigs og reels.

Vi, der kender Duncans musik, glæder os til et genhør. Og der kommer helt sikkert også publikum, der har oplevet Duncan på bl.a. Tønder Festival, hvor han har optrådt adskillige gange.

De der ikke har hørt ham før, men som elsker fyldige toner fra skotsk instrumental musik, med violinen i centrum, bakket op af uilleann pipe, fløjte, guitar og keyboard bør ikke gå glip af denne fantastiske aften.

Med sig på scenen har han:

Jarlath Henderson – Uillean pipes og fløjter

Hamish Napier – keyboard og fløjte

Innes Watson – acostic guitar.

Det er Grindsted Musikforening der arrangerer koncerten, der afholdes i Magion, Tinghusgade, Grindsted.

Billetter købes på Magion.dk og der er også mulighed for at tilkøbe spisning før koncerten.

På www.Duncanchisholm.com er det muligt at smuglytte til den fantastiske musik skriver Jan Poulsen i en pressemeddelelse fra Grindsted Musikforening.