Grindsted GIF Fodbold serie 2 herrer vandt 7-5 over Ølstrup

GGIF's Serie 2 fodholdbold. - Foto: René Lind Gammelmark

Søndagens fodboldkamp mellem Grindsted GIF Serie 2 herrer og Ølstrup GU endte med sejr til Grindsted.

Sidst de to hold mødtes var det på udebane i Ølstup den 16. september og denne kamp endte med 3 point til Ølstrup og 2 til Grindsted.

Træner Christian Thorne har lavet nedenstående referat fra kampen.

Er du sunshine en fodboldkamp…
Serie 2: Grindsted GIF – Ølstrup GU: 7-5 (3-4)

Kan man være tom for ord, når der faktisk er så utroligt meget at fortælle? Jeg er helt pumpet for energi, men sidder tilbage i sofaen med et kæmpe smil.
Som forudsagt blev der gået til stålet søndag eftermiddag på Grindsted Stadion, hvor ét af de absolut stærkeste mandskaber i puljen gæstede os. Sidst vi spillede netop på stadion, blev det en ret så kedelig 0-0 mod Tjæreborg.


Kampen her var alt andet end kedelig. Tju bang.
Lidt “kedelige” indslag slap vi dog ikke for… fatale fejl, der resolut blev straffet af en effektiv modstander, og hele to gange måtte vi hive lidt af et comeback frem fra gemmerne. Angriber Jesper Dahl Schmidt var nærmest ustyrlig i, godt forfulgt af Rasmus Horsted, der i første halvleg om nogen holdte os inde i kampen. De to tegnede sig for hhv. fire(!) og to scoringer, og Horsted krydrede endda en fornem indsats med en assist. Ekstraordinært er det også, at unge Emil Hergott Hansen sætter et flot aftryk med både scoring og assist. Knægten har scoret i hver kamp, han har spillet på Grindsteds førstehold. Målscorere gør ikke det hele. På venstre back spillede Christian Hedegaard Pedersen en særdeles stærk kamp, mens den centrale midte med Patrick Lauridsen og Oliver Jakobsen leverede mange kilometer begge veje. Jeg tror faktisk ikke, at den unge tømrer “OJ” overhovedet kan tabe en nærkamp. Eller blive skadet. Hold da k… hvor er den lille gut dog brølstærk i duellerne. Ren Gattuso igen.

Jeg er glad. Og pivhamrendes stolt. Stolt over mit mandskab der aldrig lagde sig ned, men bare blev ved med at levere trods svære betingelser. Tak Kongs, Sebber, Basse, Kalle, Lille P, Poulsen, Wutte, Patte, OJ, Ox, Jever, Hergott, Sveje og Store P! Og Jesper Ø. Håber din puls er normal igen.
Møder du en af spillerne i løbet af ugen, så spørg gerne til målene. Der var rene perler imellem.

Nu er vi i dén grad med i kampen om en topplacering, og allerede på lørdag spilles endnu en “finale”, hvor vi i Outrup gæster førerholdet fra Blåbjerg, der virker ustoppelige i øjeblikket. Det må vi lave om på. Jeg krydser fingre for, at et par af de indkomne afbud laves om, så vi kan stille så stærkt som muligt.

11.: 0-1
14.: 1-1, Rasmus Horsted, ass. Christoffer Wutborg
17: 1-2
22.: 1-3
25.: 2-3, Jesper Dahl Schmidt, ass. Rasmus Horsted
30.: 3-3, Rasmus Horsted
44.: 3-4
56.: 3-5
72.: 4-5, Jesper Dahl Schmidt, ass. Patrick Lauridsen
77.: 5-5, Jesper Dahl Schmidt
79.: 6-5, Emil Hergott Hansen, ass. Christoffer Wutborg
88.: 7-5, Jesper Dahl Schmidt, ass. Emil Hergott Hansen

Kampens spiller: Jesper Dahl Schmidt

Trup:
Martin Kongsager
Sebastian Øhlenschlæger
Oliver Jakobsen
Kasper Knudsen
Patrick Lauridsen
Sebastian Nørbygaard
Christoffer Wutborg
Jesper Dahl Schmidt
Sebastian Svejstrup
Simon Poulsen
Emil Hergott Hansen
Rasmus Horsted
Christian Hedegaard Pedersen
Morten Hedegaard Pedersen